Deloitte

: marts 2008

Deloitte : Rummeligt atriumhus

Rummeligt atriumhus

Byggefakta

Deloitte
Tværkajen 5
5000 Odense C
Danmark

Bygherre:
Deloitte & Touche
Arkitekt:
Henning Larsen Architects A/S
Totalentreprenør:
KPC Byg A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
4.100 kvm
Byggesum:
60 mio. kr.
Javascript is required to view this map.

Find andre byggerier på oversigtskortet

Deloitte har fået nyt domicil i Odense med panoramaudsigt over Odense Havn i et lyst og transparent byggeri med gennemtænkte detaljer

Den gør ikke meget væsen af sig, som den ligger der på hjørnet af Tværkajen – bygningen, der huser Deloittes nye domicil i Odense. Derfor bliver man så meget mere positivt overrasket, når man træder indenfor – eller tager turen rundt om bygningen, hvor man mødes af en stilfuld og moderne glasfacade, der knejser over havnen og spejler sig i dens vand.

- Det er helt bevidst, at bygningen ved første øjekast har et så stramt udseende. For så er overraskelsen så meget desto større, når man kommer indenfor, og rummene åbner sig for dig, siger Margrete Grøn, som er arkitekt på Henning Larsens Tegnestue, og som desuden ikke kan dy sig for at sammenligne bygningen med et Kinder-æg – fuld af overraskelser indeni.

Brune nuancer

Hun forklarer om valget af udvendige materialer:

- De brændte sten, som changerer i forskellige brune nuancer er valgt, dels fordi de giver tyngde, og dels fordi de blender godt ind i det gamle havnemiljø. Af samme grund har vi valgt at anvende tegl. Det er et materiale, som blev benyttet meget førhen, og på den gamle del af havnen kan man stadig se det flittigt brugt. På den måde passer det moderne byggeri alligevel ind uden at træde det gamle over tæerne, siger Margrethe Grøn

Murstensfacaden bliver brudt af lange vinduespartier og smalle betonsøjler, som får byggeriet til nærmest at svæve over jorden. Under søjlerne er der i den ene ende indrettet overdækket parkeringsplads, i den anden ende finder man glasindgangen til receptionen. Byggeriet er i fire etager og kontorfaciliteterne huser i dag ca. 120 personer, men har plads til 150.

En verden af lys og luft

Straks man træder over dørtrinnet til Deloittes lyse reception, bliver man overvældet af indtryk. Det første, man lægger mærke til, er at man kan se lige igennem bygningen og ud på vandet. Panoramaudsigten over Odense Havn nærmest trækkes ind i rummet.

Dernæst drages øjnene helt automatisk opad, for her er der kik til himlen ovenfor gennem en række af store ovenlysvinduer. Himmelrummet, kaldes det i daglig tale her hos Deloitte. Og det forstår man godt.

Receptionsskranken er trukket helt tilbage i rummet, så den flugter med væggen, mens de tilhørende arbejdsstationer er diskret placeret i indhakket bagved. Det gør, at det store rum får lov at tale for sig selv.

Køb magasinet med denne artikel

Denne artikel er oprindeligt publiceret i magasinet Byggeplads.dk 2008 nr. 1.

Vi har stadig nogle få eksemplarer af Byggeplads.dk 2008 nr. 1 tilbage.

Bestil Byggeplads.dk 2008 nr. 1 her

Læs om andre byggerier omtalt i Byggeplads.dk 2008 nr. 1:

Kontorhus

Kulturcenter

Museum

Offentlige kontorer

Sport

Transportcenter