Kulturhus med store glasflader

Kulturhuset i Bergsjön er det nye mødested i Gøteborg med stort fokus på social bæredygtighed og integration.

Bergsjön i Gøteborg havde længe haft et ønske om et kulturhus, som kunne fungere som et mødested for alle. I 2013 blev det besluttet, at projektet skulle gennemføres og i 2022 stod kulturhuset færdigt – med alt fra atelierer og bibliotek til musikstudio og café.

Kulturhuset er en del af storsatsningen ”Program Bergsjön” og programmets fokus på ”social bæredygtighed og integration”. Da man skulle vælge arkitektfirma, og hvem der skulle have ansvaret for at føre projektet ud i virkeligheden, afholdt rådhuset en arkitektkonkurrence, hvor vinderen blev Sweco Architects.

Ingen udvendige profiler

Facadeproducenten SAPA har med hjælp fra GlasLindberg Fasad AB leveret facadepartier og døre til Kulturhuset Bergsjön. Magnus Johansson fra GlasLindberg husker især det store indgangsparti:

-De store indgangspartier er en Sapa 4150 structural glazing-facade, som er føjet sammen uden udvendige profiler. Det blev rigtig flot og godt, siger Magnus Johansson.

Med valget af store glasbeklædte flader er der skabt en indbydende og transparent følelse i Kulturhuset Bergsjön. Det indvendige design spiller sammen med ydersiden i de generøse glasflader, og farverne på aluminiumprofilerne giver et livligt udtryk med deres forskellige paletter.

Glasbåde med dagslys

I biblioteksdelen kan man også nyde udsigten fra de glasbåse, som stikker ud fra bygningen. Disse båse af glas og aluminiumprofiler lader masser af dagslys strømme ind i lokalerne, og det har en positiv effekt på de besøgende, som opholder sig inde i Kulturhuset.

SAPA-produkter: Facade Sapa 4150 samt Sapa 4150 SSG. Døre Sapa 2086 (delvist branddøre). Vindue Sapa 1086.

Fakta:

SAPA-producent: GlasLindberg Fasad AB

Arkitekt: Sweco Architects

Byggeentreprenør: Higab