Frederiksbjerg Skole

:
september 2016
Frederiksbjerg Skole - Indgangen

Den nye skole på Ingerslev Boulevard i Aarhus, Frederiksbjerg Skole, er fint tilpasset byens skala og velkendte karréstruktur. Indgangen til skolen ligger bag søjlerne. Skolen er tegnet af GPP Arkitekter A/S og Henning Larsen Architects A/S.

Frederiksbjerg Skole - Terrassering

Terrassering er anvendt som et gennemgående arkitektonisk tema, der gør det muligt at udnytte arealerne på tagene og tilpasning til områdets mindre bygninger.

Frederiksbjerg Skole - Grønt område

Det tilhørende grønne område bag skolen har masser af varierende aktiviteter at tilbyde eleverne. Arealet er også tilgængeligt efter skoletid og er i høj grad tænkt som bydelens legeplads og samlingspunkt.

Frederiksbjerg Skole - Bjergtorvet

Bjergtorvet er en fin overgang mellem byens rum og de bagvedliggende legepladser. Bjergtorvet kan anvendes til mange typer aktiviteter og ophold. Til højre i billedet ser man den gamle skole, N.J. Fjordsgade Skole.

Frederiksbjerg Skole - Udearealet

Udearealet er inddelt i flere zoner, hvor det er tilpasset forskellige brugere og aldersgrupper.

Frederiksbjerg Skole - Indretning

Overalt på skolen er der indarbejdet muligheder for motoriske udfordringer eller anderledes måder at bevæge sig på. Således er bevægelse tænkt grundigt ind i skolens indretning.

Audio-Visuelt Centrum A/S har leveret interaktive løsninger til undervisningslokalerne, der er meget betjeningsvenlige. Til afgangsklasserne er der lavet en trådløs løsning, der giver flere anvendelsesmuligheder.

Frederiksbjerg Skole - Hovedindgangen

Når eleverne møder om morgenen og kommer ind ad hoveddøren, kan de vælge trapper eller klatrevæg. De to sale i orange og rød beklædning giver god orientering i det store atrium.

Frederiksbjerg Skole - Undervisningsrum

Undervisningsklyngerne er inddelt i formidling, fordybelse og grupperum. De forskellige læringsrum lægger op til forskellige måder at sidde på og skift mellem rummene.

Frederiksbjerg Skole - Atriet

Forskydninger i skolens struktur giver et atrium med stor grad af åbenhed og kompleksitet.

previous next

Skole som terrasseret monolit

Sider

Byggefakta

Frederiksbjerg Skole
Ingerslev Boulevard 2C
8000 Aarhus C
Danmark

Bygherre:
Aarhus Kommune
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S, Pluskontoret A/S, Arkitekter M.A.A
Arkitekt:
GPP Arkitekter A/S, Henning Larsen Architects A/S, Møller & Grønborg
Totalentreprenør:
Hoffmann A/S
Ingeniør:
Niras A/S
Areal:
14825 kvm.
Byggesum: 
276 mio. kr.
Byggeperiode:
maj 2014 - juli 2016

Indvendigt giver den specielle vinduesplacering et helt særligt lys og en meget varieret tilgang til udsigten. Dan-alu A/S har været leverandør på lukning af bygningen. Et nyudviklet profilsystem med 150 mm karmdybde er anvendt, hvor montagen sker indefra. Til leverancen hører alufacader, vinduespartier, udvendige dørpartier og alt indvendigt glas, hvoraf noget er klassificeret brandglas og andet opfylder krav til lyd. Ovenlys er også leveret af Dan-alu A/S og er primært placeret over atriet og de øverste etager.

Helge Frandsen A/S har leveret stilladser til byggepladsen både ude og inde. Opmuringen af de genbrugte mursten (ca. 40.000 stk.) har krævet murerstillads hele vejen rundt over en periode på næsten 12 måneder. Indvendigt har der været opsat kæmpe platforme i atrierne og multisale til ovenlys og lofter, og stilladserne har været opsat i 5-6 måneder.

Digital frontløber

Den nye skole er helt opdateret med de bedste løsninger inden for projektorer til undervisningslokaler, ligesom teatersal og dansesal har audio-visuelt udstyr, der giver en masse muligheder. Audio-Visuelt Centrum A/S har samlet leveret udstyr til 49 undervisningslokaler, tre speciallokaler til afgangsklasser, udstyr til multisal og infosystem. Til teatersalen er der valgt en løsning med en topkvalitetsprojektor i Full-HD. Projektoren har med sine 8700 ANSI lumens color light output masser af lys. Det betyder, at projektoren selv med et stort billede kan levere en kvalitet, der er i top, selv om der er lyst i lokalet.

Der bliver i teatersalen monteret en digital audioprocessor, der optimerer lyden, så den tilpasses lokalet optimalt. Det muliggør samtidig, at en lydtilslutning i lokalet kan bruges, uden at det mobile rack skal hentes ind, hvilket sikrer en simpel, hurtig og nem brug i dagligdag­en. Skal der mikrofoner til, køres et mobilt rack ind, og det tilsluttes i et stik på væggen.

Til dansesalen er der leveret lignende udstyr, og derudover er der leveret to mikrofoner; den ene er en håndholdt, den anden er en hovedbåren mikrofon. Der er i væggen lavet tilslutningsmulighed for tilslutning af evt. mobile rack, hvis det skulle blive aktuelt med f.eks. flere mikrofoner eller musikinstrumenter.

Interaktivitet

Når en underviser kommer ind i et klasselokale, placeres pc’en på en hylde, og et kabel sættes i computeren, og udstyret i lokalet tænder automatisk op. Når lektion­en er færdig, trækkes stikket ud, og udstyret lukker selv ned.

I alle lokaler for afgangsklasserne er der lavet en trådløs løsning. De har samme udstyr som i de øvrige klasser, men her har de også mulighed for at tilgå systemet trådløst fra deres pc, mobiltelefon eller tablet – dvs. at eleverne har hurtig og nem adgang til at vise materiale i undervisningen; det kan være opgaver, dokumenter, billeder af fagaktuelt materiale, filmklip eller små gruppe­opgaver. Alt udstyr er leveret af Audio-Visuelt Centrum A/S.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 4

Skole

Aabybro Skole

Skole med levende tagkonstruktion

Ungdomsbolig

Aurora

Ungdomsboliger i siloens tegn

Ungdomsbolig

Cortex Park

Cool og rå boliger for unge

Uddannelsescenter

DTU Biosustain, bygning 220

Forskudte planer til forskning

Uddannelsescenter

DTU, bygning 303A

Auditorier i totalmodernisering

Skole

Frederiksbjerg Skole

Skole som terrasseret monolit

Bolig

Frikvarteret

Landsby all inclusive

Hotel og konference

Hotel Fårup

Hotel i forklædning

Bolig

Langkærparken

Trætte boligblokke i Tilst fik nyt liv

Kontorhus

MultiFlex Office

Fremtiden er fleksibel

Kontorhus

Plaza II og III, Pandora

Havnens smykkeskrin

Offentlige kontorer

Retten i Aarhus

Historisk retsbygning respektfuldt renoveret

Offentlige kontorer

Retten i Svendborg

Retten er sat med havkig

Ungdomsbolig

Slagtehusene, 1. etape

Ungdomsboliger i historiske slagtehuse

Sport

Ørestad Skøjtehal

Funktionelt sportspalads