CSC phase 2 og Terminal 3

:
marts 2018
Terminal 3 West - stålkonstruktion

Udvidelsen af CSC og Terminal 3 West er udført med en bærende struktur i meget kraftige stålkonstruktioner for at kunne klare, de store belastninger en lufthavn bliver udsat for.

Terminal 3 West - opholdsområde

I stueetagen har udvidelsen givet mulighed for nye opholdsområder, nye butikker og et bedre passagerflow.

Terminal 3 West - facade

Med udvidelsen af CSC, den centrale sikkerhedskontrol, og Terminal 3 West, er lufthavnsbygningen udvidet med ca. 15 meter ud over forpladsen Landside.

previous next

Indretning til større flow af passagerer

Sider

Byggefakta

Københavns Lufthavn
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup
Danmark

Bygherre:
Københavns Lufthavne A/S
Totalrådgiver:
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Arkitekt:
Holm & Grut Arkitekter
Hovedentreprenør:
Per Aarsleff A/S
Areal:
14000 kvm.
Byggesum: 
360 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2016 - juni 2018

Bedre passagerflow

– Udvidelsen handler om, at passagererne skal kunne komme hurtigere igennem security og opleve kortere køer. Man får fem nye spor, hvilket øger kapaciteten med ca. 20 procent. Når man kender trafikfordelingen hen over døgnet og antallet af båse, kan man jo hurtigt regne ud, hvilken kapacitet af båse, der skal til for at begrænse kølængden. CSC 2 bliver færdig først, og derefter Terminal 3 West, som går lidt ind i Terminal 3 i forbindelse med udvidelsen af dækket. Vi er også i gang med et tredje projekt i øjeblikket, nemlig en udbygning Airside ved Terminal 2, hvor man laver et nyt butikscenter. Og så kommer der en bro oppe under loftet i Terminal 3, som kan flytte passagerer direkte til metroen, så de ikke skal ned og forstyrre flowet nede i Terminalen – alt sammen gør det, at man får et mere glat passagerforløb i lufthavnen. Reelt har vi rykket facaden ca. 15 meter frem ud over forpladsen og lavet en helt ny facade. De bærende konstruktioner i udvidelserne er udført i stål, fortæller, Kjeld Thomsen.

Kraftige stålkonstruktioner

– Vi har stået for fremstilling og montage af alle de bærende stålkonstruktioner i CSC 2 og T3 West. Komponenterne bliver lavet færdige, inklusive overfladebehandling, på vores egen fabrik i Letland og transporteret til byggepladsen, hvor de bliver svejset og boltet sammen på stedet. Efter svejsning er der kontrol af svejsearbejdet, og så bliver komponenterne malerepareret. Alle bærende, synlige ståldele er brandmalet fra fabrikken, fortæller projektleder Poul Lund Larsen fra CSK Stålindustri A/S.

– Der er brugt søjler og dragere i store dimensioner, da der i en lufthavn er nogle store laster, og der er en stor udkragning på bygningen, så det er vigtigt, at konstruktionen er helt stiv. Komponenterne er dog ikke større, end at de fleste af dem kan køres på en almindelig trailer og løftes på plads med en almindelig mobilkran. Vi har også leveret alle ståltrapper til projektet, både publikumsrettede trapper og trapper til lufthavnens personale, blandt andet ti trapper til CSC 2. Trapperne bygges og overfladebehandles på vores fabrik i Thisted og køres derefter i ét stykke til byggepladsen. Den store hovedtrappe i T3 West er også lavet i ét stykke og dimensioneret temmelig voldsomt for at kunne klare belastningen fra mange mennesker på en gang, siger Poul Lund Larsen.

– Det går faktisk ret hurtigt med at montere konstruktionerne i de nye områder, men når vi er inde i det eksisterende, er det meget udfordrende, fordi vi er inde og have fat i eksisterende konstruktioner og skal være meget påpasselige med sikkerheden og alle de eksisterende installationer, forklarer Poul Lund Larsen.

Materialemæssigt har man valgt at fortsætte linjen fra resten af lufthavnen, det vil sige med brug af æstetisk enkle, men meget robuste materialer. Londero-Mosaik A/S har både lagt og leveret 800 kvm grånistret portugisisk granit af den meget slidstærke type ”Pedras Salgadas” i stueplan i form af 60x60 cm fliser. Firmaet har også leveret og lagt 30x40 cm keramiske fliser fra tyske Boizenburg på toiletterne i den nyeste del af lufthavnen.

 

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 1

Domicil

Blox

Boks-sæt

Bolig

Brunevang

Plus plads minus støj

Ungdomsbolig

Bryggerhuset

Svævende kube til unge på Nørrebro

Bolig

Ceres Park

Skrånende gulstens-modernisme

Lufthavn

CSC phase 2 og Terminal 3

Indretning til større flow af passagerer

Bolig

Den tidligere Købmagergade Skole

Kontrastfuld transformation af skole

Bolig

Farumgade

Tagterrasser i flere niveauer

Forsyningsanlæg

Fjernvarme Horsens Bio Plant

Skarpt og kubisk fjernvarmeanlæg

Skole

Hedensted Skole

Aulaen er midtpunktet

Lager

Jysk

Kolosser med lethed

Bolig

Karréen

Karré i sync med byens rytme

Bolig

Kærholm

Tilsæt kun gondoler

Offentlige kontorer

Københavns Politigård

Nyt liv på ‘Gården’

Bolig

Lysbroengen

Gavlhuse i det grønne

Bolig

Opus Karré 1

Drejende elementer og niveauspring

Bolig

Rådhuslunden

Fra rådhus til boliger

Bolig

Ryhaven

Genfødte boliger med store forbedringer

Ungdomsbolig

Stenfiskerkajen

Forskudte karnapper med udsigt

Bolig og kontor

Valby Maskinfabrik P2 Montagehallen

At bevare og forny på samme tid

Sport

Vandhuset Panteren

Vandhus med landskab