Nature Energy Korskro

Det ligger smukt der i landskabet, få hundrede meter fra Korskro-krydset, hvor en af retningerne er mod den vestjyske hovedstad Esbjerg og centrum for landets imponerende offshore industri. Byens motto er ”Rask må det gå”, og byen har kun haft 150 år til at blive landets femtestørste.

Esbjerg er også landkommune, og derfor er placeringen af biogasanlægget ganske gennemtænkt, idet området er et af de mest husdyrintensive områder i landet. Det er meningen, at anlægget skal kunne behandle intet mindre end 700.000 tons biomasse fra omkring 100 landmænd. Langt det meste af biomassen vil således være husdyrgødning, gylle fra kvæg, svin og mink – ca. 85 procent. En anden del vil være strøelsen fra staldene, og endelig vil en tredje del af biomassen være affald fra industri og detailhandel som f.eks. kødaffald.

Chr. Johanssen Padborg A/S har haft entreprisen med anlægget, der vil kunne producere 22 mio. kubikmeter grøn biogas til det landsdækkende naturgasnet – hvilket vil gøre anlægget til det største biogasanlæg i landet, forklarer projektleder Cristian Sander Hansen, der viser rundt på anlægget.

Anlægget blev i 2012 del af et Realdania-støttet projekt, der skal vise, hvordan biogasanlæg, arkitektur og landskab kan tænkes sammen, og Korskro-anlægget fik derfor tilnavnet ”Danmarks smukkeste biogasanlæg”. Det er ikke meget galt, for det fremstår med harmoniske linjer og volumen, godt integreret i landskabet.

Sparer masser af CO2

Anlægget vil spare samfundet for 210.000 tons CO2 om året, svarende til at 25.000 indbyggere bliver CO2-neutrale. Anlægget, der bygges i et partnerskab med landbruget, som er den største biomasseleverandør, kommer også til at producere værdifuld grøn gødning til landbruget, som er med til at sikre en bæredygtig produktion af fødevarer.

Når et biogasanlæg omdanner madrester og rester fra landbruget til den grønne gas, biogas, bliver 60 procent af det organiske materiale til energi og 40 procent bliver til CO2. Den overskydende CO2 har indtil nu været svær at anvende, og sendes typisk tilbage til atmosfæren. Men når biogasanlægget ved Korskro i Esbjerg Kommune står færdigbygget, vil gasleverandøren Strandmøllen på samme lokalitet bygge et af verdens første CO2-anlæg, der gør det muligt at oprense og kondensere den overskydende CO2 fra biogasanlægget.

Beton og stål

Der er tale om et solidt byggeri med beton og stål som hovedmateriale i de tre forskellige modtageranlæg – hvor der køres direkte ind med lastbiler og tømmes af. I den ene modtagehal tømmes der gylle af, der føres ned i en tank under jorden. I en anden modtagehal læsses der strøelse af i en stor 650 kvm stor grav af beton. I loftet hænger store grabber, der løfter strøelsen videre til behandling. I et tredje modtageanlæg tømmes industriel biomasse af – også ned i underjordiske tanke.

Fra tankene ledes biomassen til videre behandling i anlægget – og et af anlæggets synlige industrielle elementer er den store runde gastank.

Konstruktionsmæssigt er der til bygningerne anvendt en ekstra forstærket stålkonstruktion – vi er trods alt tæt på vestkysten og havet, så der skal ifølge Cristian Sander Hansen være noget at stå imod med, når det går værst til. Hallerne er desuden opført med trapezplader i stål, og der er anvendt asymmetriske pulttage.

Der er tillige udført et omfattende arbejde med kælder, gange og kloak, som netop er en specialitet hos Chr. Johanssen, hvis andel af den samlede byggesum er omkring 33 mio. kr., heraf 14 mio. kr. ren egenproduktion.