Outforce IT

 

På Strandvejen i Middelfart udvider det stadigt ekspanderende Bunker Holding A/S, der er det største selskab i USTC A/S (United Shipping & Trading Company A/S).
Arkitekt Karl C.R. Rasmussen i Middelfart har været totalrådgiver på byggeriet, der er bygget til Outforce IT, reklamebureauet Rechnitzer og Unitankers. Han står for andre gode referencer i området, hvilket gjorde det let at guide bygherren DB-ejendomme. Selvom byggeriet ligger tæt på Bunker Holding A/S, på en tidligere tennisbane, var opgaven også at adskille de to byggerier. Outforce IT og de andre firmaer i huset ønskede et mere lyst hus, og det har de fået.

Hosting Center i dobbeltindpakning

Adgangen til huset er en elegant rampe til hovedindgangen. De 3 firmaer i huset deles om receptionen, caféområdet i stueetagen, kantinen og auditoriet. Huset har også en kælder, der primært er bygget for at huse Outforces Hosting Center. Outforce er en it-konsulentvirksomhed og hosting partner, som rådgiver, designer, servicerer, implementerer og driver it-løsninger. Placeringen af Hosting Centeret i kælderen skyldes dels sikkerhed og dels det store behov for ventilation, der ikke pynter på taget. Hosting-udstyret er placeret i dobbeltsikret ”indpakning” mod vand, brand, strømsvigt og indbrud og er det første Hosting Center i området.

Biograf i alle dimensioner

Auditoriet er tænkt til mange funktioner, men primært som USTCs kursus- og uddannelsescenter i Danmark. Dog er det også lagt an på, at områdets firmaer kan leje sig ind i det store auditorium. Her findes AV-udstyr på niveau med en biograf! En projektor med fuld HD, der bl.a. kan vise 2 forskellige billeder på en gang, fx video og Powerpoint. Projektoren er skjult i en forsatsvæg. Skærmen er 6,20 meter bred. Surroundanlægget er ypperste kvalitet, hvor 3 af højtalerne er skjult i væggene. Alt det tekniske udstyr står AV Center Odense A/S for – de har fundet den lidt usædvanlige opgave rigtig spændende. Mobilstolesystemet i auditoriet er som udstyret skjult bag væggen, når de ikke er i brug. Betjeningen af alt udstyret er samlet i et trådløst touchpanel. DEKO Loft + Væg har leveret panelvæggen i ahorn i auditoriet. Mørklægningen i rummet har Dasolas A/S haft ansvaret for.

Gennemtænkt belysning

Auditoriet ligger centralt i huset og forventes at have en del aktivitet, eventuelt også som midlertidigt showroom. Derfor er der fra kantinen og gangen på første sal lavet store vinduespartier, så man kan følge med i det dobbelthøje rum. Brandvinduet, i det forholdsvis store format, er leveret af DEKO Loft + Væg, ligesom de specielle gipslofter, der skråner ud mod facaden, for at minimere dæktykkelsen og maksimere lysindfaldet. Arkitekt Karl C.R. Rasmussen har arbejdet meget med lyset i huset, både i form af dagslys og kunstig belysning. På første salen er der runde ovenlys dybest i huset, så man overalt oplever huset lyst og behageligt. Også i auditoriets loft er der arbejdet med at give et godt lys til brugerne af rummet.

Glasvægge giver lys og luft

Kontorlokalerne og møderummene i huset har en gennemgående stil i indretning, der svarer til husets moderne og enkle udtryk. Firmaerne er indrettet med åbne kontorlokaler, med møderum og chefkontorer, adskilt med glasvægge og glaspartier fra DEKO Loft + Væg. De spinkle og elegante vægge understreger flot den åbne indretning. Mørke møbler, kombineret med enkelte røde møbler giver en fin kontrast og tyngde til det meget glas. Møderummene ligger ud til facaden og er flot udstyret med store plasmaskærme fra AV Center Odense A/S.

Motoriserede skodder

Outforces nye hus er på en gang et fuldmuret hus og et glashus. Fra vejen ser man de gulgrå facadesten ved auditoriet, og ellers er det de store lameller omkring hjørnet, der dominerer udtrykket. Det er et standardprodukt fra Dasolas A/S, der er tilpasset projektet. De store lameller varierer efter dagslyset, men kan også manuelt styres indefra. De giver en vis grad af privathed til rummene mod gaden, såvel som kantinen og caféen nedenunder. Over mod Bunker Holding A/S og Lillebælt udgøres solafskærmningen af skodder, der til dette projekt er udstyret med et nyudviklet, motoriseret system, til at skyde skodderne til side. Dem har Dasolas A/S naturligvis også leveret.

Glaspartier indarbejdet fra start

Udover husets tunge kerne omkring auditoriet, udgøres facaden af glaspartier med solafskærmning. Arkitektfirmaet Karl C. Rosenberg Rasmussen har bedt Glasalu A/S være meget tidligt med i projektet, til at supporte omkring detaljeringen af facaden. Glenn Andersen fra Glasalu A/S siger:

- Arkitekten har været meget innovative via deres profilvalg og system sammensætninger og har været spændende at arbejde sammen med. Selve montageforløbet har været en kompliceret sag, da det er en meget kuperet terræn som bygningen ligger på, hvilket har gjort at vante montagemetoder ikke har kunnet anvendes.

Innovativt profilvalg

Udefra er det solafskærmningen, der får opmærksomheden, men indefra oplever man de sprøde profiler, der understreger husets luftige arkitektur. Profilsystemet, som er valgt, er HSH system CellGlazing®, som er kendetegnet med små elegante glaslister og hvor glasset sidder helt ude i front. Dette system er også kendetegnet med total integreret opluk, dog er der til denne sag valgt smalprofil vinduesopluk i HSH Millennium® med skjulte indadgående opluk pga. udvendig solafskærmning. Dørene er udført i minimale profiler i karm og ramme i HSH system Millennium® Herudover har der været et stort arbejde med pladeinddækninger i 3 niveauer. Henholdsvis ved sokkel, dæk og tag. Alle aluprofiler og aluplader er leveret med naturanodiseret overflader.

 

 

Outforce IT har været bygherre på:

Læs også nyheder om Outforce IT: