Rambøll valgte solafskærmning og styringskoncept fra Fischer

Fischers screens har bidraget med point til Rambølls DGNB Guld certificering. Derudover valgte Rambøll også det brugeroptimerede styringskoncept sunsync™ til deres domicil i Esbjerg.

Fischer har fået vurderet sine screens i forhold til både DGNB, LEED og BREEAM og kan derfor dokumentere, at de lever op til en række bæredygtige krav.

”Solafskærmningen bidrager positivt med point på alle parametre undtagen brand, da screendugen indeholder pvc. Løsningen kan blandt andet justeres efter behov, hvilket har stor betydning i forhold til det oplevede indeklima og brugerens selvbestemmelse. Man opnår også den fornødne afskærmning samtidig med, at fornemmelsen af omgivelserne og vejret udenfor bevares,” siger Gitte Gylling H. Olesen, chefspecialist og DGNB auditor hos Rambøll, og fortsætter:

”Hvis man har nogle sammenlignelige produkter, der teknisk og funktionsmæssigt lever op til de samme ting, vil man med meget stor sandsynlighed vælge det produkt, der kan dokumentere produktets bidrag til certificeringen. Det letter arbejdet for projekteringsteamet, som ellers selv skal ud på markedet og undersøge de forskellige produkter.”

Et tilgængeligt system

I samarbejde med sit søsterselskab, Blendex A/S, har Fischer udviklet det brugeroptimerede styringskoncept sunsync™, som Rambøll valgte til sin solafskærmning. Konceptet kan skaleres og programmeres, så det imødekommer den enkeltes behov.

”Det er et tilgængeligt og intelligent system, og det er let at have med at gøre i den daglige drift,” mener chefkonsulent Per Fristrup Qvist, Rambøll, og fremhæver, at servicemedarbejderne kun skal betjene og styre ét teknisk system, da sunsync™ kommunikerer med og er tilkoblet bygningens CTS-system.

Styring med muligheder

Rambølls domicil har mange facader, og solafskærmningen kan tilpasses individuelt til hver facade. Sunsync™ er programmeret og styret fra centralt hold, men det forhindrer ikke medarbejderne i at overstyre lokalt.

”Vi havde brug for et styringskoncept, der er så intelligent, at selv om vi har anlagt en styringsstrategi, så kan brugeren stadig selv bestemme. Den enkeltes ønske og behov vejer hele tiden tungest. Som styringskoncept har sunsync™ generelt en række fordele,” mener Per Fristrup Qvist. ”Konceptet kan fx anvendes, hvis en bygning ikke er udstyret med et CTS-system eller andre intelligente systemer. Det er også rigtig godt, at sunsync™ er udviklet i en række versioner, så man har mulighed for at vælge lige netop det styringsniveau, bygningen har brug for.”

Se vores screens 

Besøg sunsync™  

Foto: Rasmus Hjortshøj

Denne artikel er publiceret af Fischer Danmark A/S i kategorien

Flere artikler fra Fischer Danmark A/S

Grønt lys i pæren med ny viden

Vi brænder for alt, der har med solafskærmning og gardiner at gøre. For bedre indeklima, energi, akustik, klimaspørgsmål og vores velvære i...

Det er godt håndværk, ikke raketvidenskab

Få materialer, en klar linje og omhu for detaljen kendetegner den stemningsfulde indretning på restaurant Det Glade Vanvid i Kbh. Markante...

Fra hippiemøbler til forretningsudvikling

Aarhusianske Upcycling Forum vil sende virksomhedernes rest- og returmaterialer ind i en CO2-venligere tidsalder med kommercielle upcycling...

Et modsvar til energipriser på himmelflugt

I Skandinavien er vi kendt for arkitektur med rene linjer. Men de store glasflader giver også udfordringer med energi og indeklima. Og når...

Fleksibel designfrihed med Slide Panel Flex

Lydforholdene i et rum er afgørende både for vores daglige komfort og generelle sundhed. En god akustikløsning kan til gengæld bidrage...

Højere mål med solafskærmning

EU sætter nu barren højere for reduktion af drivhusgasser frem mod år 2030. Det har følger også i byggeriet, hvor solafskærmning bliver en...