Dansk Halbyggeri opfører Amager Bakkes skicenter

Byggeriet af Amager Bakkes skicenter er gået i gang. Dansk Halbyggeri har hovedentreprisen og samarbejder med BIG om at aflevere en bygning, der i sin arkitektur er lige så markant som selve Amager Bakke.

Skicenterets facade består af store vinduespartier, som giver Amager Bakkes besøgende frit udsyn til skibakkens nederste, grønne piste. Taget og bagsiden af centeret bliver en integreret del af Amager Bakkes parkeringsplads.

Dansk Halbyggeri indretter bygningen med flere gode rum til omklædning, skileje, café og loungeområde. Et gennemgående gangareal fra parkeringspladsen til foden af Amager Bakke gør ankomstbygningen til den naturlige indgang for Amager Bakke.

Dansk Halbyggeris direktør, Mogens Laustsen, beskriver byggeriet som spændende på grund af dets møde mellem mange forskellige materialer.

”Skicenteret skaber sin egen bakke i enden af parkeringspladsen,” siger han.

Hovedstadens nye vartegn

Amager Bakke er opført for det fælleskommunale selskab Amager Ressource Center (ARC). ARC håndterer affald i fem kommuner og skal bruge Amager Bakke til forbrænding af affald. I samarbejde med blandt andre Bjarke Ingels Group har ARC gjort byggeriets tagflader og udenomsarealer til et aktiv for byen.

På den måde smelter Amager Bakke erhvervsbyggeri sammen med faciliteter til sport og fritid – Dansk Halbyggeris stærkeste kompetencer.

The European Steel Design Award har belønnet byggeriet med en pris for dets nytænkte og særligt indbydende karakter. Motivet bag uddelingen af prisen er at opfordre flere arkitekter, bygherrer og entreprenører til at tænke deres projekter i samme retning. Hos Dansk Halbyggeri møder det fuld opbakning.

”Det er en meget interessant opgave, som vi glæder os til at løse i tæt samarbejde med projektets aktører,” siger Bent Storgaard, bygningsingeniør og projektchef i Dansk Halbyggeri.

Læs mere her

Denne artikel er publiceret af Dansk Halbyggeri A/S i kategorien

Flere artikler fra Dansk Halbyggeri A/S

Dansk Halbyggeri bygger moderne forsamlingshus i Kolding

”Før samledes man om tirsdagen - nu indfanges man af husets dynamik.” Sådan siger Cecilie Anhøj Kruse, Arkitekt hos...

Dansk Halbyggeri og arkitekt i tæt samarbejde på komplekst projekt

Dansk Halbyggeri opfører i totalentreprise Viborgs nye vartegn Tinghallen, det nye kongres- og musikhus for Viborg Kommune. Projektet til...

Politisk tiltag skaber nye byggebehov hos danske erhvervsskoler

Den politiske aftale om 1,3 milliarder kroner til erhvervsskolerne vil give et regulært byggeboom hos danske erhvervsskoler. Det mener...

Dansk Halbyggeri underskriver kontrakt på Køgehallerne

Dansk Halbyggeri skal i samarbejde med Mangor & Nagel Arkitekter og Rambøll opføre Køge Idrætsparks nye bindeled. Det står nu fast,...

Dansk Halbyggeri sejler ny multihal til Venø

Nøglen til succes ligger i logistikken, når man bygger på en lille ø uden broforbindelse.  Det mener projektchef fra Dansk halbyggeri...

Dansk Halbyggeri A/S lander partneraftale med Dansk Tennis Forbund

Dansk Halbyggeri er ny officiel anlægspartner for Dansk Tennis Forbund, der ønsker at gøre tennis mere populær ved at trække sporten...