Økonomidirektør i Dansk Boligbyg a/s

Dansk Boligbyg a/s har pr. 1. august 2020 ansat Keld Ernstsen i en nyoprettet stilling som økonomidirektør og medlem af ledergruppen. Baggrunden er et ønske om at styrke ledelsen og kompetencerne generelt i virksomheden efter flere års øgede aktiviteter og markant vækst.

Adm. direktør i Dansk Boligbyg a/s, Anton Nørgaard glæder sig over at kunne byde Keld Ernstsen velkommen som økonomidirektør og finansiel sparringspartner:

-Keld har gennem det seneste år varetaget rollen som økonomidirektør i Vangsoe Gruppen, hvilket han også fortsat vil gøre. Vi har derfor allerede samarbejdet tæt om at styrke økonomifunktionen i Dansk Boligbyg og i det hele taget udvikle forretningen, siger Anton Nørgaard og tilføjer:

-Som mangeårig Finance Manager hos Per Aarsleff A/S kommer Keld med en yderst relevant markeds- og forretningsforståelse for os. Samtidig med hans omfattende indsigt i driften i Dansk Boligbyg tilfører han derfor ikke alene solide finansielle og ledelsesmæssige kompetencer til virksomheden, men også værdifuld erfaring i forhold til den organisatoriske udviklingsproces, vi i øjeblikket befinder os i.

Keld Ernstsen fortsætter sideløbende som økonomidirektør i Vangsoe Gruppen, Horsens, der består af 45 associerede datterselskaber. Heriblandt Dansk Boligbyg a/s.

Dansk Boligbyg a/s er landsdækkende hoved- og totalentreprenør med ca. 100 medarbejdere, fordelt på 7 afdelinger - tre i Horsens, to i Roskilde samt i Aalborg og Odense.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

38 bæredygtige, almene boliger i Videbæk ved Herning

I hjertet af Videbæk, vest for Herning, skal Dansk Boligbyg a/s i totalentreprise og i et samarbejde med ERIK arkitekter og Rønslev...

Dansk Boligbyg opfører 133 DGNB-Guld boliger i PH-Park i Hørsholm

Dansk Boligbyg skal i Hørsholm opføre 133 DGNB-Guld certificerede boliger i totalentreprise for Calum, der har udviklet projektet, og...

Dansk Boligbyg søger afdelingsleder til Horsens

Dansk Boligbyg a/s søger afdelingsleder til at varetage den overordnede drifts- og personaleledelse af afdeling ”Horsens 3” med...

Bygger Danmarks første DGNB Platin boligbyggeri

Danmarks første DGNB Platincertificerede byggeri i AarhusDansk Boligbyg a/s skal nu for Boligkontoret Århus opføre 115 boliger som Danmarks...

Markant renovering og ombygning af boligafdeling i Odense

Dansk Boligbyg, Odense-afdelingen, er af boligselskabet Civica valgt som hovedentreprenør på et projekt, omfattende en større renovering og...

CORONA-ANSVARLIGHED: Dansk Boligbyg sætter byggeri på pause

Dansk Boligbyg a/s har sat et stort byggeprojekt i Vendsyssel på pause, og det kommer først i gang igen den 4. december. Dansk...