Første danske medlem fra solafskærmningsbranchen

ES-SO hedder den europæiske organisation for solafskærmning. Og den kan Blendex nu kalde sig medlem af. Som den første danske repræsentant fra solafskærmningsbranchen nogensinde.

Som en del af koncernen Fischer Holding A/S er vi således officielt ”Associate member for Denmark” af ES-SO, The European Solar Shading Organisation. Det er et medlemskab, der er tilbudt på baggrund af vores førende position inden for solafskærmning i Skandinavien. Og det har vi selvfølgelig takket ja til.

Tæt på EU
ES-SO med hovedsæde i Bruxelles, tæt på den helt store politiske scene i europæisk politik, er en non-profit paraplyorganisation for den professionelle solafskærmningsbranche i EU. Perspektiverne er mange og peger kun fremad også i internationalt regi:

Som talerør for solafskærmningsbranchen står ES-SO dels for udbredelse af underbygget viden om bl.a. energireduktioner, indeklima, økonomi og færre CO2-emissioner ved valget af solafskærmning. Og dels som en international aktør med reel mulighed for at påvirke beslutningerne på højeste politiske niveau i EU.

Spar 685 mia. frem mod 2050
Massive energibesparelser opnår man især ved brug af den udvendige form for solafskærmning. Men også bl.a. reduceret risiko for overophedninger af bygninger og forbedring af indeklimaet er afgørende parametre for et mere bæredygtigt Europa med ambitionen om et klimaneutralt EU i år 2050.

For tallene taler et tydeligt sprog. Bl.a. viste en nylig rapport fra rådgivningsvirksomheden Guidehouse ved en direkte sammenligning med aircondition, at:

  • Solafskærmning kan reducere energiforbruget i bygninger med 60%
  • Betyde 100 mio. tons færre CO2-emissioner
  • Bidrage markant til klimatilpasningen af den europæiske bygningsmasse
  • Spare 685 milliarder Euro frem mod år 2050

Vi er stolte over medlemskabet af ES-SO, og vi ser frem til at kunne bidrage til mere viden om de indlysende – og helt nødvendige – fordele ved især udvendig solafskærmning som middel til høj energieffektivitet. Og dermed være med til at pege pilen i den rigtige retning for solafskærmning og en grønnere europæisk bygningsmasse.

Solafskærmning kommer selvsagt ikke til at løse opgaven alene. Men den er et helt væsentligt bidrag, der ikke må overses over de næste årtier.

Se mere om ES-SO og perspektiverne for energi og solafskærmning HER

Denne artikel er publiceret af Blendex A/S i kategorien

Flere artikler fra Blendex A/S

Certificering sikrer bæredygtig træproduktion og skovdrift

Skove dækker 30 procent af jordens overflade. De er blandt andet vigtige kilder til ren luft og helt afgørende i bekæmpelsen af...

Start året med et trivselsfremmende fokus på indeklima

 For mange er arbejdspladsen i øjeblikket blevet en hybrid mellem kontoret og hjemmekontoret. Det er derfor aktuelt at sætte fokus på...

Mobile løsninger skaber dynamiske facader

Facader er en væsentlig del af bygningers æstetik, men i dag stilles der i BR18 også en lang række funktionsmæssige krav til dem.De skal...

Blendex lancerer markedets største skoddeprogram

Blendex har udviklet det største og mest varierede skoddeprogram på det danske marked. Programmet består af ni skydeskodder skabt på...

Professionelt samarbejde med arkitekter og rådgivere

Blendex indgår gerne i et samarbejde omkring udviklingen af solafskærmning til projekter.Udvendig solafskærmning er oftest både et æstetisk...

Solafskærmning til boligbyggeri

Blendex udvikler solafskærmningsløsninger til alle typer erhvervsbyggerier. Men vi tilbyder også produkter og løsninger til boligbyggerier....