Cirkulær succes kræver bredt samarbejde

Inddragelse af flere faggrupper og brede kompetencer er opskriften, hvis bygge- og anlægsbranchen skal lykkes med den cirkulære omstilling. Sådan lyder det fra Teknologisk Institut, som dermed slår endnu et slag for samarbejde på tværs af byggeriets aktører.

I et nyligt afsluttet spireprojekt i InnoBYG har Teknologisk Institut – i samarbejde med en række partnere – undersøgt, hvordan man kan opgradere og recirkulere affaldsstrømme i form af sand, sten, beton og tegl fra nedrivnings-, renoverings- og anlægsaktiviteter i bygge- og anlægsprojekter.

- Formålet med projektet var at pege på nye løsninger, som kan sikre, at vi reducerer vores forbrug af primære råstoffer i fremtiden, forklarer projektleder Thilde Fruergaard Astrup, som på baggrund af de to cases der er gennemført i projektet, hurtigt kunne konkludere, at der også var noget andet som havde stor betydning for projektets succes.

- De to cases var meget forskellige, hvad angik barrierer og løsningsmodeller. Men der var én ting, de havde til fælles. For at lykkes med nye løsninger var det nødvendigt med et bredt samarbejde mellem forskellige faggrupper, forklarer Thilde Fruergaard Astrup og fortsætter.

- Med i projektet var også LYTT Architecture, Out of Office Architecture, Malmos Landskaber og Norrecco. Dermed var der en række kompetencer i spil, som kunne bidrage med viden inden for alt fra materialeegenskaber til affaldshåndtering, behandlingsteknologier, udformning af udbud for anlægsprojekter og praktisk erfaring med anlægsarbejder. Og kompetencerne var fordelt på alle aktørerne, som derfor tilsammen dannede et stærkt projektteam, siger Thilde Fruergaard Astrup.

Lovgivning, standarder og CO2-aftryk

Et andet vigtigt punkt i projektet var afdækning af lovgivning og relevante standarder for området.

- Alternative anvendelser af affaldsmaterialer kræver indsigt i både de tekniske og lovgivningsmæssige krav, der er forbundet med anvendelsen. I projektet har vi arbejdet med to cases med hvert sit fokusområde. I den ene case har vi undersøgt, hvad det kræver at genindbygge opgravet stabilgrus i stedet for at transportere det bort og anvende det som fx fyldmateriale i andre projekter. I den anden case har vi undersøgt, hvordan beton og tegl fra nedrivning af bygninger kan anvendes i anlægs- og landskabsarbejder. Her var fokus på restprodukter fra nedknusning af beton og tegl, da en stor del af affald bestående af nedknust beton og tegl allerede i dag anvendes i ubundne bærelag i forbindelse med vejbyggerier, oplyser Thilde Fruergaard Astrup.

Udover at adressere de store samfundsmæssige udfordringer, som knapheden af ikke fornybare råstoffer repræsenterer, havde projektet også til formål at opgøre CO2-aftrykket forbundet med anlægsarbejderne i de to cases.

- For begge cases opgjorde vi, hvor stort CO2-aftrykket er ved business as usual, altså en situation, hvor der anvendes primære råstoffer som sand, sten og grus i anlægsarbejderne, samt ved en tilgang, hvor der anvendes genbrugte eller genanvendte affaldsmaterialer i anlægsarbejderne, forklarer Thilde Fruergaard Astrup og fortæller, at opgørelserne viser, at begge cases resulterer i CO2-besparelser, hvis genbrug og genanvendelse tænkes ind i projekterne. Opgørelserne viser også, at transport er en vigtig parameter, særligt fordi energiforbruget forbundet med at nedknuse beton og tegl ikke er væsentligt forskelligt fra at udvinde sand og grus. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at materialerne ikke transporteres for langt, idet CO2-besparelsen forbundet med at genbruge eller genanvende ellers forsvinder.

Udviklingsarbejdet fortsætter

Selvom projektet nu er afsluttet, så stopper udviklingsarbejdet ikke her, og Teknologisk Institut skal de næste fire år udvikle ny viden og teknologiske kompetencer inden for bæredygtige byggematerialer under en såkaldt resultatkontrakt indgået med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Her tager Teknologisk Institut viden fra spireprojektet med over.

- En af delaktiviteterne i vores indsatsområde om ”Bæredygtige Byggematerialer” er netop dokumentation af bæredygtighed, herunder CO2-beregninger for genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i cases. Og her kan vi tage afsæt i det afsluttede spireprojekt, som kan bidrage med væsentlig viden til den del af det nye projekt – ikke mindst viden om vigtigheden af at inddrage forskellige aktører, som kan bidrage med alle de nødvendige kompetencer, slutter Thilde Fruergaard Astrup.