Kullegaard ændrer i medejerskabet og får ny bestyrelsesformand

Kullegaard A/S og medejer Ulrik Mortensen har gensidigt valgt at stoppe samarbejdet efter mange års partnerskab. Derudover er der også sket ændringer i virksomhedens bestyrelsessammensætning.

Kullegaard A/S og medejer Ulrik Mortensen har gensidigt valgt at stoppe samarbejdet efter mange års partnerskab. Derudover er der også sket ændringer i virksomhedens bestyrelsessammensætning.

Ulrik Mortensen har været en del af Kullegaard siden 1996, hvor han gennem årene har bidraget med et udviklende samarbejde. Siden sommeren 2019 har han varetaget jobbet som produktionsdirektør og været en del af direktionen sammen med adm. direktør Kasper Kullegaard.

Kullegaard vil gerne takke Ulrik for en god og solid indsats gennem mange år i virksomheden, først som sagsmedarbejder, siden som projektleder og de sidste mange år som medejer og senest også som produktionsdirektør. Ulrik har sidste arbejdsdag i slutningen af januar 2021.

Medejerskabet i Kullegaard består fremadrettet af adm. direktør Kasper Kullegaard, stifter Thomas Kullegaard, Finn Sandberg Atkinson og Nicolas Munkø. Fremadrettet vil direktionen bestå af adm. direktør Kasper Kullegaard.

Ændringer i bestyrelsen

I forbindelse med afholdelse af den årlige generalforsamling i virksomheden, er der desuden sket en udskiftning i bestyrelsen. Det betyder, at advokat og bestyrelsesmedlem Palle Andersen og bestyrelsesformand Hans Christian Petersen udtræder. Begge profiler har været markante årsager til Kullegaards løbende udvikling igennem årene.

Den nye bestyrelsesformand er Frederik Petersen, som kommer med en stor erfaring inden for bestyrelsesarbejde samt en række andre ledende stillinger i erhvervslivet. Kullegaard vil sammen med den nye formand bruge den kommende periode på endeligt at sammensætte bestyrelsen, som skal være med til at understøtte Kullegaards fortsatte udvikling og specialisering i de kommende år.

”Hans Christian Petersen og Palle Andersen har været afgørende for, at vi er den virksomhed, vi er i dag. I den forbindelse vil jeg på vegne af alle i Kullegaard gerne sige en stor og oprigtig tak for samarbejdet. Med ændringerne i bestyrelsessammensætningen understreger vi vores vision om fortsat udvikling, transformering samt vores tro på fremtiden” siger adm. direktør Kasper Kullegaard.