Byggebranchen har udsigt til bedre data til klimatilpasning og cirkulær økonomi

Danmarks Miljøportal er en central datakilde på alle større bygge- og anlægsprojekter. Ifølge Metroselskabet og Rambøll betyder de frit tilgængelige data enorme tidsbesparelser. Nu vil portalen med en ny strategi blandt andet levere bedre data om klimatilpasning og cirkulær økonomi til gavn for branchen.

Eksempelvis vil det blive nemmere at få overblik over fremtidsprognoser for risiko for oversvømmelse. Samtidig vil miljøportalen på længere sigt gøre det muligt for byggeaktører at rapportere byggeaffald såsom beton, mursten og jord, som andre kan afhente og  genanvende.

På den måde kommer Danmarks Miljøportal til at styrke de miljødata, der i forvejen er en essentiel del af planlægning af bygge- og anlægsprojekter.

- Miljødata er en forudsætning for at vi kan få afklaret om vi er på rette vej eller ej, og dermed lukke projekter ned langt tidligere eller komme hurtigere fra start. Det sparer mange ressourcer for os, siger Jens Ulrik Jensen, Miljø- og Myndighedskoordinator, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane.

Metroselskabet: Det lader os tage problemer i opløbet

Under metrobyggeriet M4 i Nordhavn har Metroselskabet blandt andet brugt data om jordforurening, grundvand, fredninger og beskyttelseslinjer i forhold til skov og strand samt beskyttede fortidsminder. Det hjælper dem med at tage problemer i opløbet.

- Ved metrobyggeriet, vidste vi der engang lå en benzinstation, hvor vi skulle placere en skakt, og kunne derfor være forberedt på at ramme ind i forurening – eksempelvis med skærpet tilsyn og være klar til bortskaffelse af jorden på korrekt vis, siger Jens Ulrik Jensen.

Rambøll deler gerne data: Det er brugen af dem der giver konkurrenceevne

Rambøll er et af ti selskaber, der har aftale med Danmarks Miljøportal om at dele sine miljødata med portalen. Og det gør de glædeligt.

- Vi deler meget gerne data til gavn for alle, for det er afgørende for bedre beslutninger i hele branchen. Det giver jo ikke bedre konkurrenceevne at sidde og gemme på data – for det er evnen til at tolke, kombinere og bruge de data ud fra vores faglige ekspertise, der gør os konkurrencedygtige, siger Rasmus Hejlskov Olsen, projektchef i Rambøll.

Det er især data om naturregistreringer og forskellige sammensætninger af data inden for vandmiljø og forurening som Rambøll benytter, men varierer dog meget i hvert enkelt projekt.

Rambøll: Ønsker flere og jævnligt opdaterede data

Fælles og frie miljødata er ifølge Rambøll så vigtige, at de ville ønske, der var flere af dem, så branchen kunne anskaffe datasæt og afrapportere på parametre for klima og bæredygtighed. Den mulighed findes ikke i dag.

- Flere data vil understøtte den digitalisering som vi og branchen er i gang med. For der er stadig masser af viden fra miljøvurderinger, der ligger gemt væk som PDF-dokumenter et sted, selvom de kunne tjene fællesskabet, siger Rasmus Hejlskov Olsen.

- Der bør være en systematisk tilgang til digitalisering, ligesom Danmarks Miljøportal gør, for der er stadig adskillige områder – især inden for det brede miljøbegreb omkring befolkning, sundhed, luftforurening og natur – hvor vi ikke kan afrapportere data, fordi der ikke er en datastandard og -model for det, siger han.

Stort konsortium arbejder for flere miljødata

Den store efterspørgsel efter miljødata, kan også ses ved at et konsortium af blandt andet myndigheder, universiteter og private bygge- og anlægsaktører har søgt et tocifret millionbeløb hos Innovationsfonden, så data fra de ca. 500 årlige miljøvurderinger kan genbruges.

- Miljøvurderingerne koster sammenlagt ca. 350 millioner kr. hvert år. Og indsamles disse data og integreres i Danmarks Miljøportal, kan det reducere omkostningerne ved fremtidige miljøvurderinger med 30 pct., samt gøre det nemmere at rapportere på parametre for FN’s verdensmål, siger Lone Kørnøv, Professor i Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.