J. Jensen med speciale i byggepladsdrift

J. Jensen har de de seneste år specialiseret sig i byggepladsentrepriser - helt fra fra lavpraktisk service til løbende oprydning på byggepladsen

Der bygges som aldrig før i Danmark, og hos J. Jensen Nedrivning oplever de en stærkt stigende interesse for etablering af byggepladser og byggepladsdrift. J. Jensen har samlet alle kompetencer in-house, hvilket sparer tid og penge for bygherrer ved at lægge byggepladsentreprisen et sted. 
Byggeriet boomer, og overalt i Danmark bygges der i disse år. Det mærker man hos J. Jensen, hvor der ikke længere kun er efterspørgsel på miljørigtig nedrivning. Flere og flere bygherrer ønsker nemlig at samle hele byggepladsentreprisen hos én leverandør, hvilket sparer både tid og penge.. skriver virksomheden selv i en meddelelse.

Hos J. Jensen har de derfor de seneste år specialiseret sig i byggepladsentrepriser. Helt fra lavpraktiske gøremål som papir i printeren og kaffe til maskinerne til løbende oprydning på byggepladsen, afrydning af veje, etablering af sikkerhedshegn, levering af materialer, maskiner og mandskab.

J. Jensen har samlet alle kompetencer in-house, så alt kan udføres i egenproduktion. Det er en fordel for kunderne, fordi man kun skal kontakte én fast kontaktperson på byggepladsen, forklarer direktør Isak Nielsen. 

-Det vigtigste for enhver byggeplads er, at alt forløber gnidningsfrit, og at tidsplanen bliver holdt. Vi oplever, at flere og flere efterspørger vores kompetencer som én samlet totalleverandør, når det gælder byggepladsentrepriser. Både på Sjælland og hos vores afdeling i Jylland. Fordelene er, at vi med vores erfaring, mandskab og in-house kompetencer altid kan løse de udfordringer, der hele tiden opstår på en stor byggeplads, så hurtigt at det ikke har betydning for byggeriets tidsplan,” siger Isak Nielsen og fortsætter:

-Som nedrivere er vi vant til at håndtere alle typer af opgaver. Uanset om det er generel vedligeholdelse, rengøring, skurvognsservice, sikkerhed, opsætning af containere og alle former for affaldshåndtering. Vi har investeret i uddannelse af specialiserede medarbejdere til netop denne type projektlederopgaver, som vi forventer bliver et langt større forretningsområde for os i fremtiden. Vi vil gerne være byggepladsens altmuligmænd, der spiller de andre håndværkere bedre og giver dem optimale betingelser for at kunne udføre deres arbejde til tiden.

Store projekter

Senest har J. Jensen stået for byggepladsdriften på kæmpebyggeriet ved DTU i forbindelse med opførslen af det nye Life Science & Bioengineering-område, hvor J. Jensen har været ansvarlig for den daglige drift af byggepladsen med bl.a. levering, etablering og drift af skurby samt vedligeholdelse af adgangsveje, oprydning på byggepladsen samt affaldshåndtering. Ligeledes har J. Jensen udført en stor byggepladsentreprise hos Novo Nordisk.

-Når så store projekter udbydes, er der ofte penge at spare ved at udbyde det i fagentreprise. Det kræver dog en selvstændig byggepladsentreprenør til at etablere og forestå den daglige drift. På en byggeplads skal der hver eneste time effektiviseres og flyttes rundt, så de forskellige fag kan komme til i tide. Det sparer tid og penge, siger Isak Nielsen og fortsætter:

-Miljøet er en faktor, der fylder mere og mere på alle byggepladser. Ved større byggeprojekter er det afgørende, at man sørger for at indsamle, sortere, transportere og deponere byggeaffaldet korrekt. Dels på grund af miljøet, men også fordi der er mange penge at hente i korrekt sortering af affald, som vi som nedrivere er eksperter i.

Foto: Isak Jensen