Batimat holder skansen

Den franske byggemesse Batimat - Interclimat+Eltec har mistet en del udstillere, men formår at holde på de besøgende

Målt på antallet af besøgende har franske Batimat med Ideobain og Interclima+Eltec været Europas ubestridt største byggemesse og er det stadigvæk. Messen holdes hvert andet år over fem hverdage i Villepente tæt ved Charles de Gaulle lufthavnen i Paris. Men til trods for at Batimat dækker hele bygge– og anlægsbranchens spekter, så er Batimat skrumpet og er i antal udstillere på niveau med Bau i München. Antallet af udstillere var i 2011 på hele 3.000, men er siden reduceret en del til omkring 2.000 udstillere for 2017. Det er det samma antal udstiller, som den tyske stormesse Bau i München kan præstere, dog med blot 250.000 besøgende, hvor antallet af besøgende på Batimat som regel har ligget omkring de 350.000, dog med et fald sidste gang i 2015 til 339.000 besøgende. Antallet af besøgende er endnu ikke gjort op for den franske messe 6.-10. november, men forventningen er 350.000 ifølge messen selv.

Antallet af danske udstillere er også blevet mere beskedent. I 2013 kunne hele 13 danske virksomheder vise flaget frem på Pariser-messen, men siden er antallet blevet reduceret til ni, hvilket også var tilfældet i år: Air Europe (støvmasker), Blücher, Nilfisk, Mascot, Skako, Unimerco (Tjep, Kyocera), Red Horse-Win Bag, Velux og Viking - Helmuth A. Jensen, (savklinger).  Air Europe med støvmasker fik de hjælp til det franske fra den danske Paris- ambassades Sahra Chevalier. Sarah Chevalier var blevet anbefalet af Red Horse, der på Batimat i 2015 havde stort udbytte af hendes franskkundskaber.

Helmuth A. Jensen A/S var helt ny aktør på messen. Virksomheden er en dansk producent af Hacksaw kvalitetsprodukter til det professionelle marked gennem grossister som f.eks Sanistål.
Virksomheden er familiejet gennem 4. generation og blev etableret i 1913 - varemærket er VIKING: skærende værktøjer som klinger og hulsave med en diameter op til 305 mm.
For første gange befinder virksomheden sig på Batimat - hvorfor?
- Vi har tidligere udelukkende udstillet på Hardware Fair i Køln, men så fik vi øjnene op for Batimat som vi ville afprøve som en muljghed også, siger Henning Krag-Jensen, indehaver af virksomheden.
- Vor eksportandel er omkring 60 procent, så vi er jo meget interesseret i at fastholde og udvide vort salg til udlandet. Det gør vi ved at præsentere os selv på messen her i forventningen om at få nogle flere aftagere, hovedsageligt til det franske marked, men også de øvrige sydeuropæiske markeder, siger Christian Røge Krag, der er direktør for virksomheden.

Messen finder sted næste gang 4.-8. november 2019.

Læd mere herom her: www.batimat.com