Normer for belægningsmaterialer bør respekteres

Korrekt opbygning af de forskellige lag og anvendelse af de bedst mulige materialer til formålet er alfa og omega for holdbarheden af betonbelægninger. Belægninger med betonfliser og andre belægningssten kan sagtens holde både 20 og 30 år, og det gælder både terrasser og parkeringspladser hos private og arealer med meget større trafikbelastning fra biler og tungere køretøjer, skriver magasinet Beton i sin augustudgave.

En belægning består af fem komponenter: Et bundsikringslag af bundsikringsgrus, et bærelag af stabilt grus, et afretningslag, selve belægningstenene og sidst, men ikke mindst fugematerialet imellem stenene.

Fokus på materialerne

- Jeg kan godt ønske mig, at der kommer større fokus på anvendelsen af de rigtige materialer, når der laves belægninger. Der er jo ikke bare specifikke kvalitetskrav til selve betonstenene om bl.a. styrke, der er faktisk også præcise krav i DS 1136 og andre gældende normer til de komponenter og materialer, der skal til, når man skal opbygge en langtidsholdbar belægning, siger Kim Falkenberg fra betonvarefabrikanten IBF's tekniske afdeling.

- Når jeg tager rundt og holder foredrag på fagskolerne, så er der stor interesse for at høre mere om emnet, og der er også interesse i branchen, hvor man gerne vil høre om vores erfaringer, men vi ser desværre indimellem, at der med tiden opstår problemer med nogle belægninger, fordi det er ikke er de helt rigtige materialer, der har været anvendt, så jeg kunne godt tænke mig, at vi kommer bredere ud med den information i fremtiden, siger Kim Falkenberg.

Strandsand i fugerne

- Når man kigger på de forskellige lag, så er der sjældent problemer med selve stenene eller stabilgruset, som overholder kravene, men der kan være problemer med bundsikringen og afretningslaget. De største problemer er der imidlertid med fugematerialet. Her skal anvendes fugesand, der overholder DS 1136, men man ser ikke sjældent, at der i praksis bruges strandsand, stenmel eller vasket materiale, som ikke overholder kravene. Afhængig af belægningstypen skal fugeafstanden være mellem 2 og 5 millimeter. Når man har en belægning, der overholder normen, så ligger en tredjedel af styrken i bærelagskonstruktionen faktisk i fugen, forklarer Kim Falkenberg.

- I strandsand er kornene runde som kuglelejer og har tilfældige størrelser. I fugesand, der overholder kornkurven i DS 1136 er der en ganske bestemt fordeling af kornstørrelser, der låser hinanden på en helt anden måde nede i fugen. Svigter fugen, kommer der vand ned i afretningslaget, som så kan blive blødt. Med tiden opstår der kørespor i belægningen og i nogle tilfælde diagonale brud på stenene. Stenene kan også få afskalninger eller knæk, hvis de ligger og gnubber op ad hinanden, siger Kim Falkenberg.

Lille omkostning

- En årsag kan være, at det er sværere at skaffe det rigtige fugemateriale, som overholder kravene, og det er også dyrere, end hvis man bare henter materiale i den lokale grusgrav. For mange år siden var jeg selv salgschef for 27 grusgrave og ingen af dem havde sand, der overholdt kravene på det tidspunkt, siger Kim Falkenberg.

- Det ovntørrede fugesand som det vi selv forhandler i IBF er ganske vist dyrere end f.eks. strandsand, og der går måske 5-7 kg pr. kvm, men når kun 1-2 procent af de samlede omkostninger til en belægning går til fugematerialet, så er der tale om en meget lille merpris, forklarer Kim Falkenberg.

Strandsand er ok til terrasser

- Jeg er enig i, at det er meget vigtigt med en tæt fuge, hvis der er tale om tung trafik og der ikke bruges en gennemtrængelig stabilgrus som f.eks. DrænStabil som bærelag. Det er især udtalt det første år, men efterhånden sker der en naturlig tætning af fugen. Når det gælder stier og private terrasser, er fugematerialet ikke så vigtigt, fordi belastningen er så lille. Nogle anlægsgartnere foretrækker at bruge strandsand til den slags belægninger, fordi det er lettere at feje ned i fugerne, og fordi man ikke risikerer skjolder på stenene fra fugesand, der indeholder ler, udtaler Kim Tang, landskabsarkitekt og fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere.

Kilde: Magasinet Beton, augustudgaven, 2017