Nabolande giver Danmark økonomisk baghjul

Siden 2008 og frem til i år er Sveriges økonomi vokset med 14 procent, Tysklands økonomi er vokset med 8 procent, mens Danmarks økonomi kun er vokset med en procent. Med andre ord: Danmark er ikke rigtig kommet op i gear efter krisen, mens vores naboer kører afsted med høj fart i tredje og femte gear.

Hvis den danske økonomi havde haft de svenske vækstrater siden 2008, havde Danmarks årlige værdiskabelse, bruttonationalproduktet, været 233 milliarder kroner større. Hvis Danmark havde fulgt de tyske vækstrater, så havde vi haft 122 milliarder kroner mere at gøre godt med. Det viser nye beregninger fra Dansk Byggeri.

Det betyder i praksis, at hvis Danmark siden 2008 ligesom Sverige var blevet ca. 14 procent rigere, havde det givet økonomisk råderum til eksempelvis at investere i en Kattegatbro mellem Sjælland og Jylland, en havnetunnel i København, en afskaffelse af topskatten og samtidig betale alle udgifterne til folkeskolen, politiet, brandvæsnet, domstolene og fængslerne. Derudover ville der stadig være penge til at modtage 24.000 ekstra flygtninge.

En vækst som i Tyskland havde givet lidt færre penge at gøre godt med, men der ville stadig være råd til at betale en ekstra gang for alle vores årlige udgifter til folkeskolen og forsvaret, investere i en havnetunnel, fjerne topskatten og derudover betale udgiften til at modtage yderligere 33.800 flygtninge.

- Det illustrerer jo meget tydeligt, hvilke muligheder det giver, hvis man lykkes med at føre en politik, som sparker gang i væksten. Danmark fik i 2010 en henstilling fra EU om at spare på de offentlige finanser. Det medvirkede til en finanspolitik, der i 2011 til 2013 var alt for stram i en periode, hvor der var brug for det stik modsatte, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg og tilføjer:

- Så når politikerne udskyder udbygningen af vores motorveje, letbaner, Storstrømsbroen osv. bør de huske på konsekvenserne af, at vi tidligere har sparet os fattige. Det har vi ikke råd til at gøre igen.