Tendenser i de nye byrum

- De store temaer der præger byudviklingen i disse dage er befolkningstilvækst, ændrede boligformer samt klimatiske ændringer. Det tvinger os til at tænke i alternativer når vi tænker by og byens rum. Som en del af denne tematisering er der over de forgangne årtier, sket en væsentlig udvikling med byens rum og bevidstheden herom. For det første er der kommet et øget fokus på byens rum både fra brugernes og myndighedernes side. Parallelt hermed er der også sket en evolution blandt landskabsarkitekter, der resulterer i en anderledes måde at tænke byrum på. Spørgsmålet er bare, om de nye byrum er som de skal være eller om vi endnu har meget at lære?, lyder det fra Louise Irminger Axholm, direktør i Danielsen Urban Landscape.

Iscenesatte landskaber

- Tidligere har udformningen af byrum taget udgangspunkt i konteksten og haft et stærkt afsæt i de muligheder og forudsætninger der var til stede. I dag ses mere og mere en tendens til at tænke i iscenesatte landskaber, hvor konteksten ikke umiddelbart ser ud til at have haft nogen indflydelse på udformningen. Hvor de lidt ældre byrum bærer præg af et lokalt plantevalg med hjemmehørende arter, er udvalget af planter i de nye byrum blevet en bred palette af lokale samt mere eksotiske planter, der tidligere mest har været til stede i den private villahave. Ligeledes er materialerne til belægninger og inventar også blevet mere udviklede, først med fokus på at skabe ekstremt urbane byrum, med mange hårde flader og en sparsom beplantning, og sidenhen i mere permeable løsninger, hvor de stigende regnmængder kan blive håndteret lokalt, siger Louise Irminger Axholm.

Kreativitet koster

- Det er således ikke kun ord som bæredygtighed der sætter dagsordenen, hvor vi hidtil har beskæftiget os med den økonomiske, sociale og miljømæssige del. Historien, konceptet og den kreative tanke er blevet en lige så styrende dagsorden for, hvordan vi tænker byrum i dag. Det er i og for sig også både godt og innovativt i forhold til de nye byrum, men alle disse nye tiltag stiller nogle andre krav til både økonomien og den efterfølgende drift, siger Louise Irminger Axholm og tilføjer:

- En øget mængde faste belægninger, eksotiske planter samt specialdesignede produkter, der kan håndtere vores klimatiske udfordringer, vil altid være en dyrere løsning end tidligere, hvor størstedelen af et projekt bestod af muldbede med et enkelt og driftsvenligt plantevalg. Her er det vigtigt at nævne, at der ikke er noget galt i at tænke i nye alternativer, men det kræver en holdningsændring fra byggebranchens side, hvis det skal kunne hænge sammen.

- Det betyder at tidligere tiders besparelser, der tit er gået hårdt ud over landskabsentreprisen i et byggeprojekt, bliver nødt til at blive redefineret, for ellers hænger tingene ikke sammen. Bliver der sparet på materialerne eller er den efterfølgende drift ikke gearet til at vedligeholde de moderne designløsninger, så ender vi med nogle ufuldkomne byrum, der hverken imødekommer brugerne eller de bæredygtige forudsætninger for et velfungerende byrum. Det er hermed ikke sagt, at byggebranchen skal rette ind og slavisk følge arkitektens og myndighedernes anvisninger. Blot en løftet pegefinger om, at det kræver dialog mellem alle involverede parter, hvor vi alle har et fælles ansvar for at sikre fremtidens by og de nye byrum, siger Louise Irminger Axholm.

Foto:Historien, konceptet og den kreative tanke er blevet en lige så styrende dagsorden for, hvordan vi tænker byrum i dag, fremhæver Louise Irminger Axholm, direktør i Danielsen Urban Landscape.