Vindspærreplader med fugtrisiko

Rådgivere advarer mod brugen af de såkaldte MgO-plader til facaderne, idet de kan opsuge så meget fugt, at det siver ned bag facaden med råd og skimmelsvamp til følge

Dansk byggeri er muligvis ved at få sig et fugtproblem med brugen af de såkaldte MgO-plader, der anvendes vindspærrer i facaden på mange byggerier. Pladerne har fået deres navn grundet et højt indhold af magnesium­oxid. De har gode brandegenskaber, gode mekaniske egenskaber, er diffusions­åbne og lavet af uorganiske materialer for at modvirke skimmelsvamp. Desuden er de billige.

En negativ effekt er dog også at de suger fugt ud af luften, så meget t vandet bogstaveligt talt driver af dem og ned i resten af facaden. Når det rammer vinduerne eller trænger ind i det træskelet, som pladerne er skruet op på, opstår der råd og skimmelsvamp.

Det mener i hvert fald Tommy Bunch-Nielsen, Bunch Bygningsfysik ApS og Peter Svane, Overfladeteknik, Maleteknisk Rådgivning ApS.

- Det har vist sig, at nogle vindtætte byggeplader baseret på magnesiumoxid er blevet opfugtet så kraftigt, at der samler sig vand på pladernes overflade; og efterhånden drypper vandet af bag ved facadebeklædningen. Problemet mistolkes i nogle tilfælde som utætheder i facadebeklædningen eller i inddækninger ved f.eks. vinduer, men skyldes altså opfugtning af den vindtætte plade, gør de to rådgivere opmærksom på.

Pladerne kan ud over magnesiumoxid indeholde frit magnesiumklorid, og da dette salt er vandsugende, er der en oplagt risiko for, at byggematerialet bliver opfugtet af ventilationsluften bag regnskærmen i ventilerede facader. Når pladen er ved at være vandmættet, danner der sig vand på overfladen, og det drypper efterhånden af og løber videre nedad inde bag regnskærmen, forklarer de..

Enkel forklaring

Dette forhold er kommet lidt bag på hele byggebranchen og en af leverandørerne har allerede trukket sit produkt tilbage. Problemet blev først opdaget i november 2014 og er de sidste par måneder blevet undersøgt af Bunch Bygningsfysik ApS og Overfladeteknik ApS for flere af de større entreprenører inden for renovering, som har modtaget en række uforklarlige reklamationer.

- Laboratorieundersøgelser viser, at forklaringen på problemet er enkel: Pladerne indeholder frit magnesiumklorid, som er et salt med lav ligevægtsfugt. Det vil sige, når den omgivende luft har en højere relativ fugtighed, så optager pladen fugt og virker som affugter. Til sidst kan pladen ikke optage mere vand, og så begynder pladen at svede vand, som tilmed er saltholdigt og korrosivt, siger Tommy Bunch-Nielsen og tilføjer:

- Det er det samme fænomen, man brugte i gamle dage til affugtning af sommerhuse. Ved at hænge en pose køkkensalt (natriumklorid) op i en sok og stille en balje under kunne man affugte, og vandet dryppede fra sokken med salt ned i baljen. Natriumklorid stiller sig i ligevægt ved ca. 75 % RF. I dag kan man købe et lignende arrangement, blot med kalciumklorid.

Ingen fokus på fugtoptagelse

Kinesisk producerede plader baseret på magnesiumoxid har vundet stort indpas i dansk byggeri i de senere år som vindtæt afdækning, idet pladerne har gode brandmæssige egenskaber og er diffusionsåbne. En 8 mm plade er en klasse 1 beklædning (K110 B-s1, d0) og har en diffusionsmodstand (Z-værdi) på under 1 GPa s m²/kg. Pladerne er formentlig bundet sammen af en cement, der dannes ved reaktion mellem magnesiumoxid og magnesiumklorid; de benævnes af mange producenter MgO-plader.

- De foreliggende datablade fokuserer på styrke, brand og diffusion men ikke på fugtoptagelsen i produktet. Pladerne sælges i flere lande, men Danmark har jo et specielt klima med en gennemsnitlig relativ fugtighed i udeluften på omkring 90 procent i hele vinterhalvåret fra oktober til marts. Dette giver en lang opfugtningsperiode, og det kan nogle af pladerne åbenbart ikke klare, påpeger Peter Svane.

De vandsugende plader giver ifølge de to rådgivere lige nu store problemer i en række lette facader, hvor der pludselig kommer vanddråber på den vindtætte plade, og så meget vand at det løber ud af inddækningerne bag facadebeklædningen.

Vandet opfugter afstandslister udadtil og de bagvedliggende trækonstruktioner indadtil, så der på sigt er risiko for trænedbrydning og skimmelsvamp i trækonstruktioner, og korrosion, hvis der er anvendt stålskelet. De våde afstandslister kan opfugte den udvendige facadebeklædning, som så misfarves.

- Vandet fra pladerne indeholder magnesiumklorid, og kloridioner er korrosionsfremmende. Det betyder, at fastgørelser, søm, skruer og inddækningsprofiler risikerer at korrodere før tid. Der er desuden set problemer med misfarvning af underliggende sokler og betonfacader, siger Peter Svane.

Advarsel mod brug

Der er tale om et meget stort antal kvadratmeter magnesiumkloridholdige plader, som er leveret til mange parter i byggeriet under fællesbetegnelsen magnesiumoxid-plader, og der forestår nu et større udredningsarbejde for at finde ud, hvor det giver problemer, og hvordan det kan udbedres.

Det er ikke alle steder, at der ses problemer, men risikoen er der ved de rette betingelser. Anvendelse af magnesiumkloridholdige plader bør overvejes nøje indtil sagen er afklaret, lyder advarslen.

Der er flere byg-erfa-blade om vindtætte afdækninger (se det seneste fra december 2013 (21) 13 12 27), men de berører ikke direkte dette spørgsmål, men et andet problem: nemlig at pladerne også kan suge vand fra kanterne ved kapillarsugning, fremhæves de to rådgivere.

Læs mere herom i temaet "Tag og facade" i april-udgaven af magasinet Byggeplads.dk - tegn abonnement