Bøjsø med vinduer i højeste energiklasse

Vinduer fra Bøjsø fåes også i energiklasse A efter de skærpede krav i 2010

Hos Bøjsø, der har sin produktion i Vorbasse, er der tænkt kvalitet og holdbarhed ind i alle hjørner af konstruktionerne. Alt arbejde er baseret på håndværksmæssige traditioner, og det starter med valget af træ, skriver virksomheden:
- Vi har nu i en længere årrække brugt kernetræ af sibirisk lærk i alle vores udvendige vinduer og døre, fordi der næppe findes nogen stærkere træsort i verden, siger Thomas Olesen.

- Årringene er ekstra tætte, fordi træerne vokser langsomt i det barske, kolde klima. Det gør kernetræet stenhårdt, og erfaringen viser også, at denne træsort har en ekstremt lang hold-barhed i vores klima. Derfor får kunderne 20 års garanti mod råd i alt udvendigt træ.

Holdbarhed i flere generationer er bare ét af målene for Bøjsø. Det er lige så vigtigt, at kunderne opnår sikre besparelser på energiregningen:
- Oliepriserne er lave lige nu, men ingen forventer, at det fortsætter. Derfor ser vores kunder også kritisk på, om deres vinduer og døre har kvaliteten til fremtidens energikrav, siger Thomas Olesen.

- Den gode nyhed er, at vores sortiment ikke bare lever op til de netop indførte 2015-normer, men også fås i energiklasse A efter de skærpede krav, der kommer i 2020.

Det gælder for eksempel de tyndsprossede, koblede Triowood vinduer med 3 lag glas, som Bøjsø er kendt for.

Kunderne lægger også større vægt på et design, der klæder huset og fremhæver den oprindelige arkitektur, fremhæver virksomheden:
- Design er også kvalitet. Det mærker vi tydeligt, når især ældre ejendomme med karakter skal have nye vinduer og døre. Her har det stor betydning, at vores vinduer med blandt andet tynde, ægte sprosser er elegante. Samtidig sikrer de smalle vinduesrammer et flot lysindfald og en god atmosfære i rummet.