Erfaren TDC-chef bliver ny STARK-direktør

1. januar 2015 starter Britta Korre Stenholt som ny salgsdirektør i STARK efter 12 år som leder i TDC

1. januar 2015 starter Britta Korre Stenholt som ny salgsdirektør i STARK. Britta har de seneste 12 år været ansat i TDC – senest som Senior Vice President for Small Business & Partners.

Det er med andre ord en salgsdirektør med massiv erfaring fra et meget konkurrence-præget marked, der skal lede salget i STARK fremover.  Britta Korre Stenholt vil blandt andet tilføre STARK viden og erfaring  om arbejdet med salg via forskellige kanaler, og så har hun i TDC arbejdet intensivt med at optimere salgsaktiviteter.

-Telebranchen er ligesom byggematerialebranchen præget af hård konkurrence, så her kan Brittas erfaringer være med til at styrke STARKs fortsatte vækst. Og da vi i STARK er i gang med at forny hele branchen, teste nye ideer, nye services og nye koncepter, ser vi det som en kæmpe fordel, at Britta kommer udefra og kan se STARK med helt friske øjne, siger direktør i STARK Søren P. Olesen.

Britta Korre Stenholt glæder sig til at overføre erfaringerne fra telebranchen til byggebranchen.

- Jeg har de sidste fire år arbejdet med at skabe mere tid til salg, bedre salg og salg via flere kanaler. Målet var at professionalisere salget og skabe bedre kunderelationer. De erfaringer glæder jeg mig til at overføre til STARK, som netop er i gang med en ambitiøs forandringsproces, hvor målet er, at kunderne oplever os ikke bare som en tømmerhandel, men som en professionel og effektiv samarbejdspartner. Og samtidig ser jeg det som en spændende udfordring at skifte telebranchens tjenesteydelser ud med byggebranchens meget konkrete, fysiske produkter, siger Britta Korre Stenholt.

Selv om Britta først lige er ved at sætte sig ind i sin kommende branche, ser hun en masse ligheder mellem telebranchen og Stark.

-Jeg har oplevet nogle superdedikerede mennesker hos Stark, og det er også det, jeg kender fra TDC. Jeg tror, der er ligheder, men der er sikkert også forskelle, som jeg blot ikke har oplevet endnu," siger hun. "Og min erfaring er, at når man begynder at kigge på de enkelte medarbejdere, viser det sig ofte, at de ikke nødvendigvis beskæftiger sig med det, de egentlig er ansat til. Jeg skal blandt andet sørge for at sælgerne har tid til at sælge, hvad de jo typisk også ser som deres sjoveste opgave," forklarer Britta Korre Stenholt.

Derudover vil Britta satse mere på nettet og måske også arbejde mere aktivt med at åbningstidernene, så de i højere grad matcher kundernes ønsker. Her har Stark som den første aktør i branchen indført døgnåbent i sit byggemarked i Københavns sydhavn. Det har især tiltalt håndværkerkunder, der gerne vil sikre sig materialer inden morgenens myldretid sætter ind.

- Stark er allerede begyndt at udfordre de klassiske åbningstider, og det vil jeg gerne være med til at videreudvikle. Vi skal holde åbent, når kunderne har brug for det, og så tror jeg også vi kan blive endnu bedre på nettet, siger Britta Korre Stenholt.

Britta får det overordnede ansvar for salget fra 90 byggemarkeder – heraf fem i Grønland – og 1800 ansatte, der genererer en omsætning på over 6 mia. Kr