Bedre byggeskik

På et møde arrangement af Foreningen for Højskolehistorie på Vallekilde Højskole den 30. august 2014 fortalte seniorforsker Minna Kragelund ved Holbæk Museum om Bedre Byggeskik-bevægelsen.

Bedre Byggeskik-bevægelsen udsprang af højskolebevægelsen, hvor der på en del højskoler – med Vallekilde som den første i 1877 – var etableret håndværkeruddannelser. Flere af disse håndværkerafdelinger eksisterede frem til tiden omkring 2. Verdenskrig og havde fra slutningen af 1800-tallet og til da uddannet flere tusind håndværkere, der havde kombineret et højskoleophold med en håndværkeruddannelse.

På Vallekilde Højskole var det Andreas Bentsen, der som den første, oprettede en håndværkerafdeling i 1877. Da han trak sig tilbage i 1907, blev han efterfulgt sønnen Ivar Bentsen, der sammen med læreren Marius Pedersen videreudviklede håndværkerafdelingen på højskolen, hvor man uddannede bygmestre, snedkere og malere frem til omkring 1960. Vallekildes håndværkerafdeling blev inspiration til dannelsen af landsforeningen Bedre Byggeskik i 1915 – en sammenslutning af arkitekter, håndværkere og bygmestre og samtidig en folkelig bevægelse landet over. Foreningen eksisterede frem til 1965.

I dag vil vi måske kalde Foreningen og bevægelsen en ’folkelig dogme-bevægelse’. Det var i hvert fald en særlig stil, der kom til at præge det danske byggeri frem til 2. Verdenskrig. I denne stil blev den traditionelle danske byggeskik forenet med den strammere klassicistiske grundform. Og medlemmer og støtter var enige om:

• Husene skal være enkle med en fast facade med symmetri, hvad der giver en rolig kadence
• Vinduer og sprosser skal have bestemte proportioner
• Et hus skal bygges af materialer, som alle håndværkere kender og kan få fat i: Mursten, tegl, sten og glas (ikke ret meget cement eller metal)
• Et hus skal passe til landskabet
• Eventuelle dekorationer skal laves i husets materialer (eks. ved at sætte murstene i mønstre omkring vinduer og døre)
• Tagdækningen skal være af teglsten
• Kviste på taget skal ’vokse’ ud af taget med tagsten henover
• Husene skal stå ud til vejen – ingen forhave

Bentsen og Pedersen arbejdede sammen om at udforme tegninger til mange slags byggerier – lige fra kroer til tekniske skoler til alderdomshjem, villaer, husmandsbrug, landarbejderboliger osv.. Her kunne håndværkere bestille udformning af tegninger eller få tegninger til ’typehuse’.

Holbæk Museum har kortlagt bygningerne i Bedre Byggeskik på Holbækegnen, Odsherred og Vestsjælland og har udgivet 10 små pjecer med billeder og kort over, hvor man kan finde husene – og hvilke ture man kan tage ud fra forskellige temaer:

1. Den danske tradition
2. Stationsbyer
3. Præstegårde
4. Landbrugsbygninger
5. Velfærdsbygninger
6. Landbobefolkningens uddannelse
7. Vallekildevej
8. Bygmesterskolen og Bakkekammen – her er nr. 45 omdannet til museum (Holbæk)
9. Marinus Pedersens Holbæk
10. Bygningers liv

I 1930’erne blev Bedre Byggeskik kritiseret af nogle arkitekter, bl.a. Poul Henningsen, der var optaget af livet uden for stationsbyen og landområdet, og derfor udviklede et andet fokus i arkitekturen, med vægt på storbyen og det moderne liv.

Skribent: konsulent, Anette Wolthers

Læs mere:

http://www.holbmus.dk

http://vallekilde.dk/

http://hojskolehistorie.dk