Udsigtsboliger på værftsgrunden i Aalborg

TK Development og 2E Group bygger 10 etagers luksusboligbyggeriet, ”The Yard”, på Østre Havn

Nu da lokalplanen er helt på plads påbegyndes straks det ekstraordinært eksklusive byggeri af Aalborgs bedste udsigtsboliger - i 10 etager, der samtidig sættes til salg. Penthouselejligheden øverst, på 330 kvadratmeter, kommer til at koste ca. 17 mio. kr., mens de øvrige priser begynder fra 3,9 mio. kr.

Etableringen sker på den gamle værftsgrund lige i ”Limfjordsknækket” umiddelbart vest for KMD-bygningen. Den ideelle placering gør, at de op til 31 boliger i det eksklusive byggeri kun 20 meter fra Limfjorden får et tæt-på vinkelret og dermed helt enestående fjordudsyn til begge sider: Enten - i vestlig retning, ned langs Aalborgs nye havnefront mod Limfjordsbroen - eller i den anden retning, mod nordøst, helt op forbi Vodskov Kirke og Hammer Bakker - inden fjorden igen svinger mod øst og mod Hals.

Bag det opsigtsvækkende byggeri, der får navnet ”The Yard”, står to af Aalborgs byggefirmaer: TK Development, der på bygge-cv’et tæller markante byggerier i form af virksomhedsdomiciler, shoppingcentre og boligbyggerier i både ind- og udland, samt 2E Group der de seneste 20 år har stået bag en række nye eksklusive boligbyggerier i Aalborg og andre danske byer. Arkitekter på byggeriet på Værftsgrunden er den internationalt anerkendte tegnestue, Arkitema Architects i Aarhus.

Særligt maritimt miljø

Det var 2E Groups stifter og direktør, Jesper Skovsgaard, der i sin tid var forudseende nok til at erhverve den nu så attraktive ejendom på 6000 kvadratmeter, hvor Stuhrs Skibsværfts, bevaringsværdige maskinhal fra 1918, tegnet i sin tid af byens markante arkitekt Einar Packness.

Maskinhallen bliver dermed nærmeste og eneste nabo få meter mod vest umiddelbart inden havneindløbet til det nye Østre Havnebassin, der omskabes til rekreativ lystbådehavn. Netop værftsbygningen skal senere nænsomt gøres til anden etape i det eksklusive boligprojekt, når 2E Group siden – med samme arkitektvalg - omskaber hallen til 13 eksklusive boliger i hver tre etager, inspireret af bl.a. ombygningen af Torpedohallen på Holmen i København.

Sammen med det nye højhus, hvori alle lysindfald eksempelvis indbygges som gulv-til-loft panoramavinduer, skaber de to byggemæssige kontraster et helt særligt maritimt miljø ved havnepromenaden - med adresse i det nye kvarter kaldet Beddingen. Værftsgrunden er i øvrigt den sidste i området, der nybebygges, så de kommende beboere kommer ikke til at opleve meget byggerod.

.- Vi er ikke i tvivl om, at køberne nok skal stå i kø. Derfor forventes alle lejligheder også at stå fuldt indflytningsklar allerede i slutningen af 2015, forklarer Jesper Skovsgaard, der forventer at første spadestik tages omkring 1. august. Allerede nu er de første reservationer i øvrigt på plads.

Hos TK Development”, erklærer adm. direktør Frede Clausen sig helt enig:

- Boligmarkedet er nu blevet attraktivt igen. Vi vurderer, at der er rigeligt med købere i markedet til et eksklusivt og spændende boligprojekt som dette, der matcher den unikke beliggenhed. Det ligger os meget på sinde, at det bliver et ekstraordinært flot projekt,sigerr Frede Clause

TK Development er herhjemme bl.a. kendt for etableringen af Danmarks største shoppingcenter Fields i København, skabelsen af shoppingcenteret Valby Torve i de gamle spinderihaller i Valby, men også f.eks. for det markante KMD-regionaldomicil her i Aalborg og de nærliggende boliger, Essex Waterfront, som bliver nogle af de nærmeste naboer til det nye boligprojekt på Værftsgrunden.

Der bliver også reserveret en parkeringsplads til hver bolig nedenfor i parkeringskælderen. Priserne kommer som sagt til at begynde ved 3,9 mio. kr. Penthouselejligheden til de. 17 mio. kr. får ud over flere tagterasser også helt egen elevator. De øvrige må trods alt dele.