Når en hovedentreprenør går konkurs

Underentreprenøren i en konkurs kan styrke sin sikkerhed overfor en konkurs hos hovedentreprenøren, men det kræver godt kendskab til reglerne
Tekst: 

Konsekvensen af en konkurs hos en hovedentreprenør som Pihl & Søn er, at alt byggeri omgående standses, og der må ikke udføres mere arbejde på de berørte byggerier, før det er afklaret, hvorvidt byggerierne skal gøres færdige eller ej.

Ved en konkurs bliver der fra skifterettens side udpeget en kurator, som skal stå for administrationen og afviklingen af den konkursramte entreprenørvirksomhed. Der vil blive indkaldt til stadeforretninger, hvor man gennemgår byggeriet og opgør, hvor langt byggeriet er fremskredet og værdien af arbejdet – hvilket sker i overensstemmelse med konkursloven.Kurator har herefter fem dage fra konkursdagen til at meddele bygherrer og underentreprenører, om konkursboet vil indtræde i de forskellige entrepriseaftaler og færdiggøre byggerierne.
Der vil som regel være en del af byggerierne, som kurator vil vælge at indtræde i og færdiggøre, hvis disse er en god forretning. Men der vil formentligt også være en del kontrakter, som er en dårlig forretning for entreprenøren, og som kurator derfor ikke vil indtræde i.

Ophævet aftale

Hvis kurator vælger ikke at indtræde i kontrakten, anses entrepriseaftalerne for ophævede og man skal som underentreprenør rømme pladsen og endeligt opgøre sit krav og fremsende dette til kurator. Man må i den forbindelse kun tage sit eget værktøj med sig, men ikke materialer, der er leveret på byggepladsen, med mindre de står placeret i en aflåst container, som kun underentreprenøren har adgang til.

I sin opgørelse skal alle de krav medtages, man mener at have mod entreprenøren. Herefter kan der gå adskillige år, før det bliver klart, om der udbetales penge til de usikrede krav, og man skal typisk ikke regne med at få en særlig stor del af sit krav betalt. En underentreprenørs krav i henhold til UE-aftalen (Underentreprise-aftalen) skal således anmeldes i boet, og hvis der er penge i boet, udbetales de forholdsmæssigt til UE (Underentreprenøren).
Hvis hovedentreprenøren har stillet sikkerhed overfor underentreprenøren er vedkommende sikret, i hvert fald denne del af betalingen. I så fald skal kurator have meddelelse herom, så sikkerhedsstillelsen kan blive udbetalt. Udbetalingen vil finde sted med mindre konkursboet inden 10 dage begærer, at en sagkyndig skal vurdere, om udbetalingen skal ske.

Krav på betaling

Hvis kurator vælger at indtræde i kontrakten, indtræder boet i samtlige rettigheder og forpligtelser i kontraktforholdet. Det betyder, at man har krav på at få betaling for det arbejde, man udfører efter konkursdagen, men det betyder også, at man har krav på at få betaling for allerede udført arbejde og ubetalte fakturaer på normal vis, som om entreprenøren ikke var gået konkurs.

Ens krav bliver foranstillet, hvilket vil sige, at man får udbetalt sine penge, inden der bliver udbetalt penge til de andre usikrede krav i konkursboet. I den har bl.a. honorar til kuratorer og lønkrav forrang frem for simple krav – underentreprenørens tilgodehavende. For at være på den sikre side anbefaler Håndværksrådet, at man skal kræve af kurator, at konkursboet stiller sikkerhed for ens betaling. Hvis kurator ikke vil stille sikkerhed, har man ret til nægte at arbejde for konkursboet.

Krav om sikkerhed

Vil underentreprenøren undgå at komme i en lignende situation i fremtiden, kan man forlange, at hovedentreprenøren stiller sikkerhed allerede ved kontraktens indgåelse. Dette har man ret til efter AB 92 § 7. Alternativt kan man kræve, at der sker forudbetaling for ens arbejde. Har man ikke fået sikkerhedsstillelse ved kontraktens indgåelse og har man begrundet tro til, at hovedentreprenøren ikke vil være i stand til at betale sine regninger, kan man på et hvilken som helst tidspunkt i byggeriet forlange, at hovedentreprenøren stiller sikkerhed for fremtidige betalinger.

Normalt kan man først få betaling for materialer, når de er leveret på byggepladsen, men hvis man skal foretage en stor bestilling af materialer til senere levering på byggepladsen, giver AB 92 § 22 mulighed for at kræve forudbetaling af denne leverance, inden den bliver leveret.
Den ophævede kontrakt betyder, at bygherren frit kan disponere til anden side – i praksis vil han søge at lave en aftale om at færdiggøre arbejdet med en ny entreprenør hurtigst muligt. Bygherren og den nye entreprenør laver så en ny aftale om at færdiggøre arbejdet. Omfanget af denne aftale er den mænge arbejde, som mangler at blive udført i henhold til den oprindelige aftale, minus det allerede udførte arbejde, der er dokumenteret ved stadeopgørelsen.
Problemet med at overtage et sådant arbejde er, at en bygherre nøje vil vurdere, om den pågældende UE nu er solid nok til at overtage det resterende arbejde. Vurderingen heraf vil blandt andet bero på, om underentreprenøren kan stille arbejdsgaranti for den resterende del af arbejdet, som han overtager.

Kilde: Håndværksrådet, Dansk Byggeri, advokatfirmaet Abel & Skovgård Larsen

Foto: En konkurs hos en entreprenør kan få vidtrækkende konsekvenser – og rejser mange spørgsmål. Advokat Michael Melchior vil på et kursus 30. oktober i Aarhus gennemgå juraen i forhold til konkurs – og hvordan reglerne virker i praksis.

Kursus i konkurs

Byggekurser.dk. holder 30. oktober kurset ”håndtering af konkurs i byggeriet” i Aarhus.
Læs mere herom og foretag tilmelding på: www.byggekurser.dk