Flere besøgte VVS-messe

Messen VVS`13 blev i år besøgt af godt 8.000 gæster - branchen venter på boligjob-ordningen

VVS-branchen venter kun på, at politikerne vedtager en boligjob-ordning, for nu er de klædt på til at installere de energirigtige løsninger, som forbrugerne efterspørger. Det er konklusionen efter årets store brancheudstilling VVS'13 i Odense Congress Center, hedder det i en meddelelse fra messecentret.

Fagmessen blev en succes med ikke færre end 8.009 registrerede besøgende, mod 7.876 i 2011. Besøgstallet har ikke været større siden 2007, hvor fagmessen blev besøgt af 8.290 gæster. Fordelt på de tre messedage var bestøgstallet i år 2.198 onsdag, 3.009 torsdag og 2.802 fredag.

Ud af de 8.000 besøgende benyttede 440 gæster muligheden for at overvære et eller flere af de teknologisk orienterede korte foredrag på Energiens Torv.

- Vi er glade og meget tilfredse med resultatet. Vigtigst af alt er, at udstillerne er  mindst lige så glade, som vi er. Når forbrugerne nu kontakter deres normale VVS-installatør, kan de forvente, at han er klar med nogle løsninger baseret på den nyeste viden. Det kan blive en succes for begge parter, siger messechef Krista Kristensen