Big skal tegne urbant center nær Paris

BIG er i et team-samarbejde blevet valgt til at designe en 80 hektar kulturel og kommerciel destination, EuropaCity i Frankrig

Det nye urbane center EuropaCity befinder sig mellem Paris og Roissy i Frankrigs tættest befolkede region, Ile-de-France. EuropaCity vil tilbyde en blanding af erhverv, kultur og fritid i en hidtil uset stor skala, med et gennemgående tema om Europa som en urban, forskelligartet og kultural oplevelse. Konkurrencens vinder blev udvalgt blandt forslag fra bl.a. Manuelle Gautrand, Snøhetta og Valode & Pistre.

BIG’s forslag er en urban form som kombinerer tæt by med åbent landskab og vil blive et kommercielt og kulturelt samlingspunkt for byerne omkring Triangle de Gonesse området. Som en by der er skåret ind i landskabet vil hele bydelen blive dækket af et grønt tag med rekreative områder, vandrestier og små landbrug. EuropaCity vil i fremtiden blive direkte forbundet til den nye Grand Paris Express Metro til Charles de Gaule lufthavnen og Paris centrum.

- EuropaCity bliver en hybrid mellem tæt by og åbent landskab: Centrum og periferi forenet i en kombination af tætte gader og pladser under et taglandskab grønne bakker og dale. Paris er midt I en spændende udvikling hvor man i disse år vender blikket mod udkantsområderne som længe har stået i skyggen af Paris smukke og levende historiske kvarterer. EuropaCity vil være et væsentligt skridt i indsatsen for at gøre udkanten af byen ligeså oplevelsesrig og levende som det Paris vi kender fra postkortet.” -Bjarke Ingels, stiftende partner, BIG.

EuropaCity er organiseret langs en indre cirkulær hovedgade med erhverv, underholdning og kulturelle funktioner. Langs hovedgaden vil bycykler og elektrisk offentlig transport bringe de besøgende hurtigt rundt i bydelen. Det store tilgængelige tag skaber et kunstigt landskab af dale og bakker som giver de besøgende panoramaudsigt over La Defence og Paris.

- Vi er begejstrede for muligheden for at arbejde på et projekt med et så højt ambitionsniveau. EuropaCity har potentiale til at blive verdens mest bæredygtige kultur- og erhvervsby. Ikke kun hvad angår energi og ressourcer, men også ved at bringe fornyet offentligt liv ind i Triangle de Gonesse.” -Andreas Klok Pedersen, ledende partner, BIG.

EuropaCity er designet som et laboratorium for bæredygtige teknologier, som ikke kun er energibesparende, men også forbedrer kvaliteten af bymiljøet. Den lange række af kulturelle og rekreative funktioner som koncertsale, vandkulturhus, skibakke, svømmehaller og små landbrug skaber et urbant økosystem, hvor ressourcer ledes fra én funktion til den næste. Spildvarmen fra den indendørs skibakke bliver genbrugt til udendørs spabade og regnvand bliver opsamlet og renset via det store kunstige landskab. EuropaCity vil forsyne de omkringliggende kvarterer med fjernvarme og fjernkøling. Hele komplekset er designet til at kunne blive drevet af en kombination af solar biobrændstof og geotermisk energi.

Fakta


Navn: Europacity
Storrelse:  80 Hektar
Bygherre: Groupe Auchan 
Samarbejdespartnere: Tess, Transsolar, Base, Transitec, Michel Forgue 

Partner in charge: Bjarke Ingels, Andreas Klok Pedersen 
Projektleder: Joao Albuquerque, Gabrielle Nadeau 
Team: Maren Allen, David Tao, Salvador Palanca, Marcos Bano, Lucian Racovitan, Ryohei Koike, Camille Crépin, Elisa Wienecke, Léna Rigal, Paolo Venturella, Tiina Liisa Juuti, Jeff Mikolajewski.