32000 nye stillinger i anlægsbranchen

Den nye satsning på 27,5 mia. kr. til togdriften vil ifølge Niels Nielsen, der er branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører, skabe 32000 nye job

Ifølge hans beregninger deler arbejdspladserne sig i to grupper. Der skal ansættes 14.000 medarbejdere i anlægsbranchen og derudover omkring 18.000 personer i de erhverv, der leverer materialer eller laver projektering.

- Denne type aftale er samtidig med til at sikre arbejdspladser på længere sigt. Det gælder i høj grad ufaglærte og timelønnede, men også de faglærte, siger Niels Nielsen.

Han understreger, at den danske anlægsbranche naturligvis glæder sig over udsigten til attraktive opgaver, og branchen har både kapacitet og kompetencer til realisere de flotte ambitioner, som kan skabe udvikling i virksomhederne og styrke deres internationale konkurrenceevne.

Aftalen indeholder ambitioner om timedrift mellem de store byer i Danmark, således at rejsetiden mellem København og Odense bliver 1 time, 1 time mellem Odense og Aarhus, og 1 time mellem Aarhus og Aalborg, og vil således markant ændre den danske infrastruktur.

 

Liste over de planlagte investeringer :

Timemodellens 3. etape Odense-Aarhus-Ny bane over Vestfyn   5,4 mia.kr
Bro over Vejle Fjord4,0 mia.kr
Ny bane Hovedgård – Aarhus     3,4 mia. kr
Øvrige hastighedsopgraderinger Fredericia – Aarhus   1,1 mia. kr
Resterende tiltag på timemodellens 1. og 2. etape og øvrige anlæg4,9 mia. kr
Elektrificering 
Fredericia – Aalborg          5,0 mia. kr
Roskilde – Kalundborg     1,2 mia. kr
Vejle – Struer1,5 mia. kr
Aalborg – Frederikshavn     1,0 mia. kr
I alt     27,5 mia. kr

(kilde: Transportministeriet)