Lille fremgang i produktion af vinduer og yderdøre

I 2012 oplevede virksomhederne i vinduesindustrien vækst på hjemmemarkedet, men tilbagegang på eksportmarkederne

I 2012 har VinduesIndustriens medlemsvirksomheder haft en stigning i omsætningen på 6,4 % på hjemmemarkedet, men et fald på 8,6 % på eksportmarkederne.

Branchens omsætning udgør nu 4,85 mia. kr., som er en lille fremgang i forhold til 2011, men stadigvæk en nedgang på ca. 25 % i forhold til 2008, hvor den toppede med ca. 6,5 mia. kr. 

I 2012 har der været 6 konkurser, og virksomhederne er stadig presset af de faldende konjunkturer indenfor nybyggeriet og markedet for energirenoveringer, som endnu ikke har fået tilført den lovede ”kickstart”. Tværtimod har regeringen nu stoppet for tilskuddet til montering af nye vinduer via boligjob-ordningen, som trods alt havde en mærkbar positiv effekt for branchens virksomheder. 

I dag er det således muligt for mange producenter at fremstille vinduer med superoptimerede ramme-/karm-løsninger, i helt nye materialer og med 3-lags ruder, som samlet set kan tilføre boligen mere energi, end de forbruger, i opvarmningssæsonen. Nye vinduer giver typisk en husejer en kontant besparelse på 3-5.000 kr. om året, samt et bedre indeklima og komfort - og sparer yderligere miljøet for udslip af ca. 1 ton CO2 om året, skriver VinduesIndustrien i en meddelelse.