Byggeriets nytårstale

Vi må se i øjnene, at også 2013 vil stille store krav til alle i forhold til at tilpasse sig de magre økonomiske vilkår, der også de kommende år vil danne ramme om virksomhedernes drift. Politisk er der imidlertid gennem de senere år taget nogle kloge valg, som på den lange bane vil gøre Danmark til et stærkere samfund. Der er taget hul på at sikre, at vi som nation står stærkere i forhold til infrastruktur og rammevilkår i årene, der kommer.

Regering har stillet danskerne i udsigt, at den vil fastholde en reformkurs, der på sigt skal gøre arbejdsudbuddet større, og som derfor vil bidrage til, at danske virksomheder kommer til at stå stærkere i konkurrence med verden uden for. Vi ser også vilje til at modarbejde det massive tab af private arbejdspladser og tab af investeringer til udlandet gennem en reformudvikling, der på sigt forbedrer vores konkurrenceevne på løn og skat. Det er afgørende, at denne kurs fastholdes.

For dele af bygge- og anlægsbranchen er der grund til en vis optimisme de kommende år, når vi ser på den række af store projekter, hvis konturer toner sig tydeligere og tydeligere frem allerede nu. Vi skal fx bygge en ny fast forbindelse til det europæiske kontinent via Femern, vi står overfor en modernisering af vores jernbanenet, og de store byer får styrket deres kollektive trafiknet med letbaner og metroudbygning i København. Hertil kommer de store sygehusprojekter, modernisering af kommunale anlæg og institutioner og renovering af den almene sektor. Vi venter bare endnu på, at skovlene for alvor kommer i jorden.

Bygge- og anlægsbranchen har også noteret en åbning i regeringen i forhold til at give kommunerne lov til at investere klogt og fornuftigt for de midler, som de allerede har til rådighed. VI ser glædeligvis tegn på, at der nu bliver lyttet til kommunernes rettidige ønske om lempelser af det stramme anlægsloft.

Til gengæld vil vi sende en skarp advarsel til regeringen, som i for høj grad fastholder kikkerten mod den fjerne horisont og glemmer at registrere den virkelighed, som udspiller sig for øjnene af dem. Her tænker jeg naturligvis på de store folkelige succeser, som håndværkerfradraget og nettomåleordningen på solcelleområdet. De gav ikke bare beskæftigelse til tusinder i byggeriet og praktikpladser til de unge, der glædeligvis har valgt en fremtid i byggeriet. De gjorde energiforbedringer til noget konkret hos danskerne og spændte ben for sort arbejde.

Det er regeringens største politiske brøler, at den nu ved årsskiftet sender så mange ud af arbejdsmarkedet netop på et tidspunkt, hvor regeringen appellerer til erhvervslivet om hjælp til de, som rammes af den længe efterlyste og meget fornuftige dagpengereform. Det hænger ikke sammen.

Et stort nytårsønske fra de mange entreprenør- og  håndværksvirksomheder, der nu fyrer medarbejdere og lukker for lærepladser, vil være en ny incitament-båret ordning i lighed med håndværkerfradraget, der kan hive danskerne op af sofaen og selv påtage sig ansvar for energiforbedringer af deres boliger. Den slags kloge ordninger skal komme som tyv om natten, og det vil være en lykke for borgere, branchen og beskæftigelsen, at regeringen i det nye år besinder sig og genindfører en ansvarlig fradragsordning for bolig- og energiinvesteringer.

Vi værdsætter naturligvis udsigten til et bedre og stærkere Danmark på sigt, men beklager dybt, at regeringen har sat kikkerten for det blinde øje, når det drejer sig om disse gunstige ordninger, der har bevist, at de virker.

Lad et nyt år rette op på denne politiske fadæse.