Et pift af Italien i odenseanske svømmehaller

Svømmehallen Klosterbakken blev sidste år renoveret. Nu er det Bolbro Svømmehals tur. Begge med italienske fliser

Nedbrydningen er overstået, og ved årsskiftet 2012/2013 skal Bolbro Svømmehal efter planen genåbne som det nye naturlige sted at tage hen for odenseanske familier, der vil dyrke den indre vandhund. Ikke mindst med en 43 meter lang vandrutsjebane, hvor planerne er, at gøre den til en sanselig oplevelse med lyseffekter. Også plaske-legebassin til de små, et større dråbe- eller pæreformet varmvandsbassin, samt et nyt dampbad – en slags sauna med fugtig luft er med i planerne.

Bolbro Svømmehal ombygges og renoveres som led i en større modernisering af Odenses svømmehaller. Svømmehallen Klosterbakken var sidste år gennem en lignende renovering. Gengangere i begge projekter er italienske fliser fra den italienske producent Klinker Sire, leveret af Flisekompagniet DANESP i Odense.
Der er valgt forskellige fliser til de forskellige dele af svømmehalskomplekset. Fliserne, der bliver anvendt, har skridsikre overflader, fremstillet af slidstærke materialer, der er hygiejniske og lette at rengøre.
Klinker Sire har bl.a. leveret fliserne til alle de olympiske svømmehaller ved dette års Olympiske Lege i London.
www.danesp.dk

www.klinkersire.com

Miljøvenlige fliser
Klinker Sire er fremstillet som Eco-venlige produkter ‘økologisk rene’. De vigtigste råstoffer i klinkerne er jord, omkring 65-70 pct., terrakotta, 30-35 pct., vand, luft og ild. Sire bruger ikke råvarer, der udsender stråling eller betragtes som skadelige for sundhed og miljø.