Klare kulører i fibercement

Cembrit lancerer nyt gennemfarvet facadeprodukt, som fuldender Urbannature-serien

Farvede facader vinder indpas i byggeriet overalt i Europa – både i private boliger og erhvervsbyggeri. Danmarks største tagproducent, Cembrit A/S i Aalborg, er også stærk i facader og lancerede derfor Urbannature-serien i 2008:

- Hos arkitekter og i byggeriet generelt så vi en stigende efterspørgsel efter et fleksibelt facadeprodukt, som kunne matche kundernes individuelle ønsker om mere spændende og farverige facader. Urbannature er en serie af facadeprodukter, der skal matche kundernes ønsker om individuelle farveløsninger, intet vedligehold og maksimal fleksibilitet, forklarer administrerende direktør Mogens Fisker, Cembrit A/S.
Nu introduceres det femte og sidste Urbannature-produkt, Cembrit Zenit, som både er gennemfarvet og fuldlakeret. Med ny teknologi kan det give helt klare og præcise farver.

- Med Cembrit Zenit får du alle fordele: Fibercement, som er vedligeholdelsesfri, nedbrydelig, og som modvirker råd og svamp. Gennemfarvet fibercement, så alle kanter og beskæringer har samme farve som for- og bagside, og en fuldlakeret overflade, som giver mere præcise farver. Derudover kan vi takket være ny teknologi levere til en pris, der matcher de eksisterende produkter i serien, siger Mogens Fisker.
 

Cembrit Zenit leveres i 10 populære farver, som alle har fået navn efter en planet. Der er særligt høje forventninger til den sorte plade, som er opkaldt efter den nyligt opdagede planet TrES-2b med kælenavnet Erebus efter den græske gud for mørke.
Cembrit Zenit understøtter det nyudviklede Cembrit Flow System, som er et fleksibelt og nemt opsætningssystem uden synlige skruer. Herved opnås en fuldstændig ensartet facade og netop det udtryk, blandt andre mange arkitekter efterspørger.


Faktaboks
Urbannature facadeserien:
• Cembrit True: Gennemfarvede plader med transparent lak
• Cembrit Fusion: Gennemfarvede plader med semitransparent lak
• Cembrit Edge: Plader med semitransparent lak
• Cembrit Metro: Plader med fulddækkende lak
• Cembrit Zenit: Gennemfarvede plader med fulddækkende lak

Foto:Farverne på facaden står skarpt i Cembrit Zenit, der her ses i nuancerne Venus, Luna og Jupiter.