Lette facadeprofiler i polyurethan

Domostyl er en serie af facadeprofiler fra NMC i Belgien der er så letet at de kan monteres direkte på facaden

Domostyl – en serie af facadeprofiler fra NMC i Belgien. Domostyl er fremstillet af moderne, langtidsholdbare plastmaterialer, der er så lette, at profilerne nemt monteres direkte på facaden med klæber.Facadeprofilerne kan bl.a. monteres som rammer omkring vinduer, som sålbænke, omkring døre, som bånd eller taggesimser mv.

– Arkitekter, bygherren og håndværkeren kan se frem til at prøve denne nye, tidsbesparende mulighed for at give en bygning ekstra karakter, siger direktør Mads Hedegaard fra firmaet J.M. Hedegaard, der står for importen af facadeprofilerne.
 

Domostyl, som er en serie af standart profiler fremstillet i PU-skum (Polyurethan), fås også i en ”customized”-løsning som er individuelt lavet efter mål – og som fremstilles i EPS (polystyren), hvor overfladen behandles med speciel syntetisk coating. EPS og PU-skum vejer kun en brøkdel af de traditionelle materialer, man normalt har brugt til facadeprofiler, fx mørtel og fiberbeton.
 

– Det betyder, at håndværkere får væsentligt bedre arbejdsbetingelser, når profilerne skal monteres. Én mand kan uden problemer bære 10-20 meter Domostyl-profil og montere dem alene i stedet for, at man skal være mindst to for at håndtere en enkelt profil af fiberbeton, der nemt kan veje 60-70 kilo. Vigtigt for arbejdsmiljøet og samtidig omkostningsbesparende.

 
Men på de nye og meget populære facadeisolerings batts er det især den lette vægt, der gør dem interessante, fordi de kan limes direkte uden på isoleringen, dvs. uden brug af skruer eller bolte.
- Vælger man ”Coustomized Domostyl” sålbænke i EPS, kan man løse 2 udfordringer: Dels kuldebroen, der kan opstå under en betonsålbænk. Dels muligheden for at tilpasse dybden på sålbænken, så det – uanset facadeisoleringens tykkelse – er muligt at gå helt ind under bundrammen på vinduet, fortæller Mads Hedegaard.