Nyt cementgulv med et grønt fokus

Ardex Skandinavia fremhæver i ny brochure, at produktionen af lim og spartel er optimalt bæredygtig

Et nyt gulvprodukt fra Ardex Skandinavia, Pandomo®, er i god overensstemmelse med den grønne profil, som Ardex lægger vægt på.

Pandomo er en cementbaseret afsluttende gulvbelægning, der gør yderligere gulvmaterialer, gulvlime og spartelmasser overflødige. Resultatet er, at der spares materialer og reduceres CO2-udledning. Samtidig er Pandomo forbilledligt til gulvvarme, da det er en hurtig og effektiv opvarmning af et cementbaseret gulv. Gulvet er nemt at rengøre, hvilket gør det meget egnet for støvallergikere.

Da gulvet er robust og hårdført, har det en lang levetid og skal sjældent fornyes. Den cementbaserede belægning udnytter fornybare materialer som kridt og sand, der findes i store mængder i den danske undergrund.

Energibevidsthed

- At være grøn er ikke bare marketingsprog for Ardex, men en del af vores virksomhedskultur, hedder det i en udtalelse i den nye brochure fra virksomheden, ‘Bæredygtig af natur’.

Her fremhæves det, at producenten af ikke mindst spartelmasser, lime og spartel har skærpet opmærksomhed på den bæredygtige udvikling, herunder den nødvendige reduktion af CO2-produktion. Det handler bl.a. om energibevidsthed i produktionen, om nærhed til råvarerne og dermed et minimum af transport.

- Ardex Skandinavia vil fortsætte med at udvikle nye ideer, der kan lede til miljøvenlige produkter og energieffektive forbedringer samt at yde støtte til de ansattes bidrag til beskyttelsen af miljøet, hedder det i brochuren.

Den tyske producent er allerede i dag tilknyttet mærkningsordningen for bæredygtigt byggeri i Tyskland, DGNB.

www.ardex.dk