Lille fremgang i bygge- og anlægsbranchen

I august måned steg omsætningen i bygge- og anlægsbranchen med 1 procent

Bygge- og anlægsbranchen oplever en mindre vækst ud fra statistikken i august måned.

- Stigningen i omsætningen betyder, at vi for første gang i to år har haft en månedlig omsætning på mere end 15 mia. kr. Der er dog desværre den tidsel, at fremgangen nok er båret af den ekstra omsætning skybruddet i sommer samtidig med, at der har været et midlertidigt boom i byggeriet af almene boliger. Dermed er der ikke tale om en varig fremgang, siger chefkonsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

Analysens resultater

  • Omsætningen i bygge- og anlægsbranchen steg med 1 procent fra juli til august måned
  • For første gang i to år er omsætningen i bygge- og anlægsbranchen på mere end 15 mia. kr. på én måned
  • Fremgangen har betydet, at omsætningen nu er tilbage på 2009 niveau for de seneste tre måneder
  • Fremgangen er dog langt hen ad vejen båret af skybruddet i sommer og et boom i byggeriet af almene boliger. Begge dele effekter, som ikke er varige.