Succes for nyt rørlager

Tekst: 

I slutningen af 2010 besluttede Schmolz+Bickenbach A/S at lagerføre, sorte svejste konstruktionsrør i kvaliteten EN 10219/S 235 JRH i dimensionsprogrammet Ø26,9 – 60,3 mm og i forskellige godstykkelser og fabrikationslængder, så virksomhedens kunder kunne opnå et minimum af spild.

- Beslutningen viste sig at være rigtig, og nu er rørene fremover en fast bestanddel af Schmolz+Bickenbachs i forvejen brede program inden for specielt stangstål. Rørene er, udover at være konkurrencedygtige i pris, også velegnede til varmgalvanisering samt almindelig bukning, fortæller Hans-Henrik Brusholt, salgsdirektør i Schmolz+Bickenbach.

Bredt program

Udover lagerprogrammet tilbydes leverancer fra både værk og værk­lager i hele dimensionsområdet, både svejste og sømløse rør.

- Vi har leveret rør til store renoveringsprojekter inden for byggeri, samt til industrielle løsninger til både offshore samt mere vanlige konstruktionsformål. Rørene produceres i specielle længder, så spild forsøges holdt på et minimum. Har vores kunder brug for at få rørene leveret afsavet på fixmål, klarer vi også denne opgave, siger Hans-Henrik Brusholt.

- Schmolz+Bickenbach A/S indgår i den tyske koncern Schmolz+Bickenbach med over 10.000 medarbejdere og egne stålværker. Hos os handler man som kunde ofte direkte med producenten, det sikrer at vores kunder forbliver konkurrencedygtige på et mere og mere presset stålmarked, fremhæver Hans-Henrik Brusholt.