I Københavns Kommune er man glad for, at regeringen nu for alvor prøver at komme problemet til livs med en PBC-handlingsplan. Men her havde man håbet, at den foreløbige handlingsplan havde været mere konkret på flere områder. Områdechef i Center for Miljø, Jens Nejrup, mener blandt andet, at planen blandt andet skaber tvivl og fortolkningsmuligheder.
- Eksempelvis bliver der sagt i planen, at man vil tage nogle grænseværdier op og vurdere dem om et par år, og det vil betyde, at vi i dag vil være i tvivl om, vi skal styre efter lempelser eller stramninger i værdierne, når vi skal renovere eller nedrive en bygning med PCB-indhold. Og det har jo stor betydning for økonomien, når man skal gå ind og vurdere, om man skal renovere en bygning eller ej, siger Jens Nejrup, til DR København.
Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen mener man dog, at kommunerne må have tålmodighed, og at der allerede i dag er regler og retningslinjer for PCB-faren.
- Der er jo allerede i dag viden om, hvordan man fjerner f.eks. PCB-holdige fugemasser og vinduer fra bygninger. Og siden 1977 har den danske byggebranche fjernet PCB fra bygninger. Der, hvor vi i dag mangler viden, er, hvordan man mest effektivt håndterer situationer, hvor PCB i f.eks. fuger har spredt sig til andre byggematerialer, og hvor der er så meget PCB i indeluften, at Sundhedsstyrelsens grænseværdier er overskredet, siger chefkonsulent, Marie-Louise Hansen, fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Hun siger samtidig, at det er forventningen, at det kun er tilfældet i en mindre andel af de bygninger, hvor der er anvendt PCB.
- Handlingsplanen ændrer jo heller ikke på, at det er bygningsejerens, og dermed også kommunens ansvar, at sikre, at der ikke er sundhedsfarlige forhold i bygningen. Og pligten gælder uanset, at vi løbende får mere viden om PCB, siger hun.
Hvis der er kommuner, der er usikre på, hvad denne tilsyns- og handlepligt indebærer i forhold til PCB, kommer der - også inden sommerferien - en vejledning fra Socialministeriet om det.