Gottlieb Paludan Arkitekter ansætter igen

Gottlieb Paludan Arkitekter A/S øgede i 2010 resultatet til 1,5 mio. kr. mod 1,2 mio. kr. året før

Gottlieb Paludan Arkitekter A/S med hjemsted på Frederiksberg formåede i 2010 at øge resultatet til 1,5 mio. kr. mod 1,2 mio. kr. året før, selvom årets bruttofortjeneste faldt til 7,4 mio. kr. mod knap 8 mio. kr. året før.

Antallet af ansatte i virksomheden er gennem de sidste par år reduceret som følge af et lavere aktivitetsniveau - fra 48 i 2008 til 31 for 2010, men nu oplyser virksomheden, at tilgang af nye ordrer siden begyndelsen af året har medført, at antallet af ansatte er stigende.

Virksomheden oplyser videre, at der i 2020 er brugt betydelige ressourcer på at fastholde og videreudvikle positionen inden for energiområdet og den megen fokus herpå, bl.a. medførte et omfattende samarbejde med forskningsinstitutioner og ingeniørvirksomheder, at virksomheden i 2010 modtog en arkitektpris for projektet Green Power Island, der i 2009 indgik som en del af COP15-klimakonferencen.

Virksomheden finder selv resultatet for 2010 tilfredsstillende og forventer ligeledes et tilfredsstillende resultat for 2011.