Virtuelle møder på Næstved Sygehus

Personalet på Næstved Sygehus ‘mødes’ med Rigshospitalets fagspecialister i en virtuel videokonference.
Tekst: 

Tidligere sendte Næstved Sygehus patienter, der skulle have stråleterapi i forbindelse med deres kræftsygdom, til København, hvor ekspertisen sidder. Men med et moderne kommunikationsudstyr og nyt strålebehandlingsudstyr kan sygehuset nu selv tilbyde strålebehandling. Den faglige ekspertise sidder stadig i København, men ved hjælp af virtuelle møder via videokonference, kan sygehuset i dag tilbyde samme høje behandlingsniveau, som alle andre strålecentre i Danmark. Teknikken bag videokonferencerne er leveret af Solutors A/S.

Alle filer deles

Sammen med udstyret til stråle- og kemobehandlinger har sygehuset valgt at få installeret både videokonferenceudstyr, smart board og konferencesystemet ’Bridgit’, for at kunne holde virtuelle konferencer og møder. Kommunikationsudstyret bruges specielt i forbindelse med de komplekse multidisciplinære behandlinger af patienter. Uden de virtuelle videokonferencer ville det være praktisk umuligt at samle alle de forskellige fagspecialister, der skal til for at kunne beslutte det optimale behandlingsforløb for de enkelte patienter. Med konferencesystemet kan lægerne dele alle filtyper som optagelser, tale og data.

- Når man deler sundhedsfaglige data via interaktive Smart-boards, giver det en faglig ekstradimension at kunne tegne direkte på det interaktive Smart-board og videregive informationer, uanset hvor du befinder dig, siger, siger Christian Krogh-Jeppesen, marketingchef, Solutors A/S.

Når mødet er slut gemmes alle notater, billeder, tegninger m.m. i journalen, således at de til hver en tid kan findes frem senere i behandlingsforløbet.