Lydløst kaldeanlæg

‘NurseFinder’ er et lydløst patientkaldeanlæg, hvor personalet modtager opkald på personsøgere eller DECT-telefon.
Tekst: 

Virksomheden Lindpro leverer patientkaldeanlæg på sygehusene, hvor løsningerne ofte indeholder ‘NurseFinder’ – et lydløst patientkaldeanlæg. Med NurseFinder kan personalet på en PC-skærm med ganske få museklik indstille, hvorledes de enkelte sengekald skal tilordnes den enkelte plejer. Forbedring af det stressende arbejdsmiljø, som ofte er på et hospital, gøres ved at erstatte lamper og lydgivere på gangene med bærbare personsøgere eller DECT-telefoner.

Kaldeanlæg er ofte komplekse, eksempelvis med trådløse komponenter, og rådgivning indgår derfor som en central del af Lindpros løsninger.

Godkendt som SKI-leverandør

Lindpro er netop blevet godkendt som SKI-leverandør (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S) af kaldeanlæg til bl.a. hospitaler for bedre at kunne imødekomme sundhedssektorens nye indkøbsbehov.

- Udover professionalisering af indkøb er centralisering en klar tendens. Her forventer vi, at SKI kommer til at spille en stadig mere central rolle f.eks. gennem partnerskaber med store offentlige organisationer og specialiserede rammeaftaler, siger administrerende direktør i SKI, Søren Jakobsen omkring tendensen for offentlige indkøb.

Rammeaftalen løber i to-fire år, hvor Lindpro er en ud af syv godkendte leverandører til at levere kaldeanlæg inden for de aftalte betingelser for levering, pris, proces, arbejdsform m.m.

Certificeret total­leverandør

Lindpro er totalleverandør af sikkerhedsløsninger. Det betyder, at de hjælper deres kunder hele vejen fra afdækning af behov til installation, brugeruddannelse og pålidelig service. Lindpro er certificeret af Bureau Veritas og garanterer, at deres løsninger er fuldt integrerbare med øvrige systemer.