Kritik af tag-på-tag

Den populære metode til at renovere gamle eternittage ved at lægge et ståltag ovenpå bør enten forbydes, eller reglerne skal strammes op ifølge beredskabscheferne. Metoden udgør en vanskeligere brandslukning og risiko for spredning af en brand.

Beredskabscheferne i landets kommuner giver i en undersøgelse udtryk for bekymringer for øget risiko for person- eller materielskade i forbindelse med brand i bygninger, hvor der er lagt et ståltag ovenpå et eksisterende tag. Metoden er populær i mange parcelhuse med gammelt eternittag. 7 ud af 10 beredskabschefer ønsker skrappere krav, og 6 ud af 10 fraråder løsningen.