Plus Bolig afdeling 22

:
oktober 2017
Plus Bolig afdeling 22 - facader

Ungdomsboligerne er en sammenhængende bygning i syv, fem og tre etager. Det gule byggeri i baggrunden rummer de ungdomsboliger, som Plus Bolig indviede tidligere på året. På sigt er det planen at slå de to afdelinger sammen.

Plus Bolig afdeling 22 - silo

Den bevaringsværdige dobbeltsilo fra Eternitfabrikkens tid er nabo til ungdomsboligerne. Plus Bolig ejer siloen, hvor der er indrettet cykelparkering.

Plus Bolig afdeling 22 - altaner

De påmonterede stålaltaner med den varme okkerfarve. Altanerne på siden af bygningen tilhører de enkelte lejligheder. Altanerne i gavlen er fælles.

Plus Bolig afdeling 22 - tagterrasse

På den midterste del af den sammenhængende bygning, er der etableret en stor fælles tagterrasse for beboerne. Herfra er der udsigt over det meste af byen og til den bevaringsværdige dobbeltsilo fra Eternitfabrikkens tid.

previous next

Ungdomsboligerne med de røde altaner…

Sider

Byggefakta

Plus Bolig afdeling 22
Visionsvej 1-5
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
Plus Bolig
Bygherrerådgiver:
Kuben Management A/S
Arkitekt:
Krogh Madsen Arkitekter A/S, ATRA arkitekter a/s
Totalentreprenør:
HP Byg A/S
Ingeniør:
Svend Poulsen A/S
Areal:
5214 kvm.
Byggesum: 
80 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2016 - august 2017

Akademiingeniør Svend Poulsens arbejde ligger efterhånden et år tilbage. Derefter gik elementfabrikkerne i gang, og alle deres leverancer ankom til tiden. Det var helt afgørende for, at tidsplanen på byggeriet blev holdt.

Klar til studiestart

De 104 nye ungdomsboliger var færdige til studiestart. Der var indflytning den sidste uge i august, og da var alt udlejet. Folk stod allerede på venteliste, fortæller Lars Klein Due fra Plus Bolig.

– Vi havde holdt åbent hus i juli, hvor de besøgende blandt andet kunne opleve en møbleret lejlighed. Vi havde 200 gæster den dag, så interessen for byggeriet var stor.

Ungdomsboligerne er opført med hvidpudsede facader og okkerfarvede altaner og trappetårne. Den sammenhængende bebyggelse i henholdsvis tre, fem og syv etager fremstår stram og enkel. Det er de påmonterede stålaltaner, der giver byggeriet karakter. Interiøret er holdt i et råt beton-look, der er nemt at vedligeholde.

Ungdomsboligerne er reguleret af et statstilskud. De må maksimalt være 50 kvm inklusiv trappeopgang, depotrum, fællesrum mv. Det betyder, at lejlighederne netto er omkring 35 kvm. På det areal er det muligt at indrette en rigtig god ungdomsbolig med både badeværelse, køkkensektion og altan.

I de nye ungdomsboliger har beboerne ud over egen altan også adgang til fælles altaner i gavlen og en 50 kvm stor fælles tagterrasse. Der er desuden indrettet fællesrum med køkken og bad i bebyggelsen.

Historiens vingesus

Beboerne kan parkere deres cykler i kælderen under Plus Boligs ungdomsboliger på den modsatte side af Visionsvej, eller de kan parkere dem i den store bevaringsværdige dobbeltsilo fra Eternitfabrikkens tid, der er nabo til den nye afdeling.

Som det er tilfældet med byudviklingsprojekterne på havnen og den gamle godsbanegård, er Aalborg Kommune også på Eternitgrunden opmærksom på, at byens historie ikke bliver visket helt bort. Derfor har man bevaret fabrikkens gamle portvagt og de tre silobygninger. I kommuneplanen bliver det pointeret, at den nye bebyggelse på grunden skal medvirke til en byarkitektonisk iscenesættelse af de bevarede siloer.

Det er Plus Bolig, der ejer dobbeltsiloen, og bygningsinspektør Lars Klein Due fortæller, at der skal udskrives en konkurrence om udsmykningen af den. Vinderprojektet skal efterfølgende realiseres af et hold elever fra teknisk skole.

– Vi har allerede renoveret facaden på dobbeltsiloen, og vi har sat nye vinduer i. Indretningen af en cykelparkering i bunden er kun begyndelsen på projektet. Der er lokaler på 1. sal og helt oppe i toppen, som vi også skal have i brug. Det åbner for nogle fantastiske muligheder, siger Lars Klein Due.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 5

Bolig

Bellarækkerne

Den globale landsby

Biograf

Biograf Waves

Førstesalen blev til biograf

Bolig

Formeriet

I industriens fodspor

Bolig og kontor

Frederikshuset

Kompakt åben karré i ny kanalby

Offentlige kontorer

Furesø Rådhus

Rådhuset med multisal

Butik

Købmagergades Postkontor

Funktionen er ændret, men sjælen er bevaret

Kulturcenter

Multikulturhuset

Kontrastfyldt multikulturhus

Ungdomsbolig

Plus Bolig afdeling 22

Ungdomsboligerne med de røde altaner…

Bolig

Scherfig Hus

I midten af alting

Domicil

SER Hegn

Nyt domicil giver samling og synlighed

Skole

Sundbyøster Skole

Skolens spejl

Bolig og butik

Søborg Hovedgade

Boligkarré med synlige karnapper og altaner

Bolig

Teglbroen Karré K

Kanalboliger i teglets tegn

Bolig

The Hill

Danmarks første svanemærkede lejeboliger