Nimbusparken
Finsensvej 29-42
2000
Frederiksberg
Danmark
– Vi startede for cirka ti år siden med at arbejde med genbrugssten på Carlsberg, da det var ved at blive sat i system for første gang. Det færdige murværk viste sig at være langt flottere, end hvad vi kan ellers opnå med selv de bedste nye sten, og siden er det blevet en hel religion for os, siger Lars Steffensen.
– Stenene har en helt anden taktilitet og farvespil end moderne sten, og prismæssigt er de fuldt ud konkurrencedygtige med de fleste nye teglsten, men de kan dog ikke konkurrere mod de billigste maskinsten, siger Magnus Kramhøft.
– Gamle sten fra før 1965 er kulbrændte, mens nyere sten er gasbrændte, og det giver en kvalitetsforskel. Når stenene bliver styrke- og frostprøvet på Teknologisk Institut, viser det sig, at de er tre til fire gange stærkere, end de behøver at være. Samtidig brugte man før 1965 ren kalkmørtel uden cement, hvilket gør det nemmere at afrense stenene. Vi forsøger at få murerne til at bruge ren kalkmørtel igen. Det er lidt langsommere at arbejde med, men det bliver lige så stærkt, og man behøver færre dilatationsfuger, fordi kalkfugerne er mere elastiske. Stenene kan klare tre til fire afrensninger i deres levetid, og de miljømæssige fordele er enorme. En genbrugt teglsten udleder kun 1/50 del CO2 i forhold til at brænde en ny sten, og så ser de utrolig godt ud, fortæller Lars Steffensen.
– Genbrugsstenene har gjort det muligt for os at give byggeriet et meget enkelt udtryk, fordi vi har det fantastiske spil i murværket. Ud over en lidt mørkere base i tonede sten sker der så lidt som muligt på facaderne, men vi har leget lidt med, hvad der er forside, og hvad der er bagside. Etape tre er det samme hele vejen rundt med altaner på den ene facade, mens Etape 2 har en tydelig forside og en inderside, der har fået en lysere gullig sten ind mod det store haverum. En vigtig detalje er, at vi har lagt vinduerne dybere ind i muren end man ellers plejer, så der opstår et kraftigt relief, der giver tyngde og dybde til facaderne. Øverst oppe trækker vi så vinduerne ud i normalt niveau i facaden og gør dem lidt smallere. Det er med til at afslutte huset, hvilket ellers ikke sker helt naturligt på fladtagshuse, som er det, vi foretrækker at bygge, forklarer Lars Steffensen.
Altanerne er leveret og opsat af smedefirmaet Brdr. Soland ApS.
– Vi har lavet alle stålaltaner og franske altanværn og noget bærende stål inde i bygningerne i form af vekselbjælker. Altanerne er svejset sammen på fabrikken i Køge og efterfølgende galvaniseret. Derefter bliver de samlet komplet med rækværk og trædæk og kørt til byggepladsen. De største altaner, vi har lavet i et stykke til projektet, er 8,3 meter lange, mens de 16 meter lange altaner er lavet i tre sektioner og samlet på stedet. Jo færre elementer du skal hejse op med kran på byggepladsen jo bedre, forklarer Tommy Soland fra firmaet.
– Vi har også stået for den endelige projektering af altanerne sammen med Midtconsult ud fra arkitekternes oplæg. Når råhuset er stillet op, monterer vi beslag på betonelementerne til altanerne, og når facaderne er helt færdige, kommer vi med altanerne og monterer dem, fortæller Tommy Soland.
Studieboligerne i Etape 3 er treværelses lejligheder til længere studieophold, der er tiltænkt to studerende, men de kan også benyttes af f.eks. gæsteprofessorer eller ph.d. studerende med familier. Etape 2A og B har også studieboliger, men består mest af kollegieværelser.