Cortex Lake
Cortex Lake 11-17
5230
Odense M
Danmark
– Materialemæssigt er altanerne i almindelig beton med gevindstænger af rustfri stål, og trapperne er lavet i hvid terrazzo i norsk calcit. Altangangene har et ret specielt ophæng. De er lavet som en vinkel, som står på konsoller på væggene, og hvor ret kraftige gevindstænger går ind i murværket gennem facadevæggen, forbundet til de tværgående lejlighedsskillevægge. Det har været et spændende projekt, som er forløbet efter planen, selv om det avancerede altanophæng gav en smule grå hår, lyder det fra John Holm.
PL Beton er en bornholmsk betonelementfabrik, som leverer betonelementer i form af massive elementer, terrazzotrapper og filigranelementer. PL Beton leverer også altaner og trapper i form af CRC-højstyrke-betonelementer. Der er i høj grad tale om individuelt tilpassede kvalitetsløsninger.
Til de 149 ungdomsboliger har Badelement A/S leveret badeværelser på omkring 5 kvm. Indretningen er med store fliser på gulvet og på væggen i brusenichen, i farven Beton Noir. Bruseren er F. Grohe termostatisk brusesæt, type Rain System 210. Toilettet er Ifö Sign Art med skjult cisterne. Bordpladen er hvid Solid Surface med integreret vask. Der er termostatisk reguleret gulvvarme, og HTH-vaskeskab med to skuffer.
Generelt om byggeriet
Totalentreprenøren Hans Jørgensen & Søn har selv udført entrepriserne betonarbejde, betonelementmontage og udvendigt tømrerarbejde. De 149 lejligheder stod klar til indflytning 1. juni 2020. Boligerne er toværelses og i størrelsen 45-64 kvm. Alle lejlighederne har udgang til en eller flere altaner og/eller terrasser samt Sound Unit, så man kan høre musik i hele lejligheden. Badeværelserne er med opmuret brusekabine og både vaskemaskine og tørretumbler.
Cortex Lake er beliggende i smukke, grønne omgivelser, med udsigt til sø og skov. Her er hyggeligt gårdrum og en tagterrasse, begge udstyret med borde og bænke.
I spidsen for Cityhuset, som er bygherre på projektet, står ejendomsinvestoren Karsten Bill Rasmussen. I en pressemeddelelse om projektet udtaler han:
– Med ungdomsboligerne er vi med til at skabe gode rammer for, at et ungt miljø kan udfolde sig lige ved Syddansk Universitet, Bilka, Rosengårdscentret, og nær den kommende letbane.
Arkitekt på projektet er Sweco Danmark A/S Årstiderne Arkitekter – Part of Sweco.