Tietgen Handelsgymnasium

:
april 2016
Tietgen Handelsgymnasium - Facade

Tilbygningen er opført i sandwichelementer med færdig hvid overflade, mens vinduesbånd er udført i Hueck-systemet, leveret af Fjelsø Alu Facader A/S

Tietgen Handelsgymnasium - Trappe

I midten af bygningen er der en rød kerne med en trappe med navnet Tietgen skåret ud i siderne. Den fører op til en nærmest fritsvævende platform, der er forbundet med gangbroer til resten af bygningen.

Tietgen Handelsgymnasium - Møderum

Der er lavet et møderum til de ansatte med glasvægge og højt til loftet, hvor ovenlys giver en illusion af at være ude.

Tietgen Handelsgymnasium - Citater

Citater af kendte kloge folk på store glaspartier skal inspirere de forbipasserende.

Tietgen Handelsgymnasium - Træpaneler

Træpaneler skal dæmpe lydene i det store cirkulære rum.

previous next

Colosseum med en svævende himmel

Sider

Byggefakta

Tietgen Handelsgymnasium
Elmelundsvej 10
5200 Odense V
Danmark

Bygherre:
Tietgen Skolen
Bygherrerådgiver:
Sweco Architects A/S
Arkitekt:
Jesper Thyge Brøgger Arkitektur & Design ApS, Casa Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Dansk Boligbyg as
Ingeniør:
Henry Jensen A/S
Areal:
3500 kvm.
Byggesum: 
50 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2015 - marts 2016

– Det gælder både samarbejdet med Dansk Boligbyg A/S, men også de enkelte håndværkere og skolens ledelse. F.eks. havde jeg tænkt, at gulvet med linoleum på etagen i den runde bygning bare kunne lægges i lige linjer, men gulvmanden ville gerne lave det som en lagkage, der pegede ind mod midten. Det krævede rigtig meget, men resultatet er blevet meget flot, siger Jesper Thyge Brøgger.

Glenn Andersen fra Fjelsø Alu Facader A/S er enig i, at der har været et specielt godt samarbejde.

– Både med Dansk Boligbyg A/S, arkitekten på det udbudte projekt, Jesper Thyge Brøgger, samt det færdigprojekterende arkitektfirma CASA Arkitekter. Alle har været utrolig konstruktive og imødekommende, hvad enten det var granskning af projektet, eller når problemer skulle løses, siger han.

Særlig solafskærmning

De vinkelrette perforerede solafskærmnings-“skodder” var oprindelig designet i en minimal løsning, men det blev ændret.

– Ved et fælles konstruktivt møde imellem arkitekt, ingeniør, entreprenør og producent blev der valgt en mere holdbar løsning, hvor rammerne er udført i 50 x 50 mm-alu-firkantrør og en 3 mm-alu-plade med bukkede kanter og laserskårede huller. Farven på solafskærmningen er Akzo Nobel Mars. Denne løsning er medvirkende til at give bygningen en meget spændende karakter, fortæller Glenn Andersen.

Derudover har Fjelsø Alu Facader i udsatte undervisningslokaler mod syd leveret Solscreens fra Fischer Danmark i system Zipper 125.

Beslutninger truffet undervejs

Dansk Boligbyg A/S har været med i den tredje fase af udvidelsen, og samarbejdet med skolen og de andre parter i de kun 15 måneder, det tog at bygge den specielle bygning, får ros med på vejen.

– Det er gået fantastisk godt. Det har været et konstruktivt, åbent og ærligt samarbejde. Vi har i fællesskab haft fokus på, hvad der var bedst for skolen og eleverne, siger Per Andersen, afdelingsleder fra Dansk Boligbyg A/S.

Han tøver ikke med at betegne projektet som et af de mest spektakulære byggerier, han har været med til.

– Lige fra det svævende plateau i midten af kernen til den runde form, hvor alt skulle skæres til for at passe ind. Håndværkerne har gjort det godt og brændt for det. Det er gået op i en højere enhed.

Dansk Boligbyg A/S kan tage erfaringerne med sig videre til det næste projekt, der også er rammer om uddannelse, for de har vundet en ombygning og tilbygning til Nyborg Gymnasium.

Småt med plads

Jan Bjørnskov, ingeniør fra Henry Jensen A/S, tilslutter sig de andre parters beskrivelse af samarbejdet.

– Det er opført ret hurtigt, og når man så tænker på, hvor komplekst et byggeri, det er. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi samarbejdet har været så godt.

Der har været stillet store krav til lyd og brandsikkerheden, og i forhold til det sidste har han trukket på ekspertise fra Hundsbæk & Henriksen A/S – Rådgivende Ingeniører.

– Designet af bygningen var fastlagt på forhånd, så det var med at få det til at gå op. Der har ikke været meget plads til installation­erne, men vi har fundet nogle løsninger, så det har kunnet lade sig gøre. Bl.a. med integrerede bjælker for at give plads til installation­erne, siger Jan Bjørnskov.

I forhold til lyden er der brugt en 6 mm-lyddug, der er placeret lige under skillevæggene for at undgå lydbro, og det var nødvendigt at støbe terrændækket i etaper.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 2

Bolig

AAB, afd.50

Almene boliger – nu med isolering og skærmtegl

Bolig

Aars C

Modernistisk kæmpe i Aars

Plejecenter og genoptræning

Akaciegården

Ældrepleje med både varme og effektivitet

Boliger

Brunevang

Nænsom renovering af almene boliger

Uddannelsescenter

DTU Campus Service

DTU’s nye legeplads

Plejecenter og genoptræning

Egeparken

Nostalgi og hjemlig hygge

Bolig

Hedelundparken afd.4

Hedelundparken i frisk facelift

Forskningscenter

House of Innovation

Detaljernes dronning

Bolig

Nordtårnet

Livet fra oven

Skole

Sophieskolen

Altid tæt på fællesområdet

Uddannelsescenter

SOPU

Det hvide snit

Bolig

Tårnbyparken

Altanliv, version 2

Bolig

Teglhuset

Hybel og hav

Uddannelsescenter

Tietgen Handelsgymnasium

Colosseum med en svævende himmel