Science Center Sorø

:
august 2009

Det imponerende trappetårn er det eneste, der bryder det cirkulære indtryk af Science Center Sorø. Stålarbejdet er udført af Holbæk Ny Maskinværksted A/S.

Wienerberger A/S har leveret 200.000 stk. Flensborgsten til Science Center Sorø. Dygtigt og kreativt murerarbejde har sikret en optimal anvendelse af disse specielle sten til at give bygningerne et helt specielt præg.

Indkvarteringshuset er i al sin enkelhed en smuk bygning, hvor ikke mindst anvendelsen af Flensborgsten giver den sit særpræg.

Det store fællesrum midt i Science Center Sorø. De store ovenlysvinduer bidrager i høj grad til lokalets specielle atmosfære.

Indkvarteringsrummet er indrettet med store glaspartier, der sikrer lysindfald og dermed et behageligt indeklima.

Laboratorierne skal bruges til undervisning i naturvidenskabelige fag, og lokalerne er fyldt med tekniske installationer udført af Bravida Danmark.

previous next

Cirkulært science center

Sider

Byggefakta

Science Center Sorø
Akademigrunden 18
4180 Sorø
Danmark

Bygherre:
Stiftelsen Sorø Akademi
Arkitekt:
Kjaer & Richter A/S
Totalentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Henry Jensen A/S
Areal:
3700 kvm.
Byggesum: 
125 mio. kr.

Kun det imponerende trappetårn bryder ’cirklen’. En imponerende konstruktion i stål og glas. Stålarbejdet er her, ligesom de indvendige trapper og vinduespartier i begge huse, udført af Holbæk Ny Maskinværksted A/S.

Lige så bemærkelsesværdigt er selve murværket. Her er benyttet de specielle Flensborgsten. Normalt går der tre mursten pr. 20 centimeter. Flensborgsten går der fire af pr. 20 centimeter. Til de to bygninger er der anvendt cirka 200.000 Flensborgsten, der er leveret af virksomheden Wienerberger A/S.

Arbejdet med stenene, murerarbejdet, har været en af de største og mest vanskelige opgaver på hele projektet. Denne opgave blev udbudt i særskilt licitation, som blev vundet af totalentreprenøren Pihl & Søn A/S.

På begge huse kan man se, at stenene er lagt, så de danner relieffer og forskellige standerskift. På kursuscenteret udgjorde den runde form en udfordring i sig selv. Det var et større præcisionsarbejde at lægge disse sten, så enderne mødtes nøjagtigt på millimeteren.

Det kan konstateres, at manøvren lykkedes, og resultatet er værd at ofre lidt opmærksomhed på.

Flere udfordringer

Hele arbejdet med Science Center Sorø har været præget af et godt og tæt samarbejde mellem bygherren, totalentreprenøren, ingeniører og alle andre involverede parter. Alle har været klar over, at de har stået med en speciel opgave, og alle har bidraget til, at den er lykkedes så fornemt. Det har også været nødvendigt, for de mange tekniske udfordringer, indretningen af huset har budt på, har stillet store krav til alles parters samarbejdsevner.

Huset skal bruges til undervisning i de naturvidenskabelige fag fysik, kemi og biologi. Det vil sige, at undervisningslokalerne er laboratorier. De er indrettet med utallige installationer, så de både kan fungere efter formålet og samtidig opfylde krav til sikkerhed, udluftning med videre. Installationerne er udført af virksomheden Bravida Danmark A/S.

Byggeleder Lars Thonke fra Pihl & Søn A/S, afslører, at der både bag vægpaneler og over loftpladerne er tætpakket med alskens tekniske installationer.

Der er ikke gået på kompromis, når det gælder kvaliteten. Kravet fra bygherren har været høj standard og høj kvalitet.

Pladsen godt udnyttet

Indendørs er væggene beklædt med bøgepaneler monteret på lydabsorberende materiale. På alle fællearealerne er gulvene belagt med natursten, mens gulvene i laboratorierne er belagt med vinyl.

Midt i huset er indrettet et stort auditorium i amfistil. En flytbar skillevæg gør det muligt at inddrage elever  placeret i det tilstødende fællesareal midt i bygningen.

På hver etage er indrettet fire undervisninglokaler. På førstesalen desuden et stort eksperimentallaboratorium samt faciliteter, hvor underviserne kan forberede deres undervisning.

Fællesarealet midt i bygningen strækker sig gennem begge etager og oplyses af et stort, tredelt ovenlysvindue. Dette, såvel som de mange glasskillevægge og vinduespartier, er leveret af DEKO loft + væg p/s, der har til huse i Taastrup. Virksomheden har desuden leveret de brandskillevægge, der er installeret i indkvarteringsbygningen.

Som noget af det sidste skal belægningerne omkring og mellem de to huse på plads. Her har IBF Betonvarer A/S leveret de forskellige typer af belægninger, der anvendes.

Dermed får den historiske institution et spændende nyt tilbud til studerende i hele landet, der i disse gode rammer kan tilbydes kortere eller længere kursusforløb, hvor de kan få en særlig oplevelse med naturfagene.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 3

Ungdomsbolig

Bikuben Kollegiet

Kollegium med Utzonske linjer

Sport

CASA Arena Horsens

Stadion i bevægelse

Transportcenter

Danfoss Drives

Hus til kvikke ekspeditioner

Domicil

Electrolux

Transparent æstetik

Domicil

Elektromarine

Eksklusivt domicil med havudsigt

Domicil

Energi Fyn

Energirigtigt domicil

Sport

Greve Multihal

Et hus på idrættens præmisser

Offentlige kontorer

Hans Nansens Gård

Skattepalæ i moderne version

Bolig

Havneholmen

Havneholmen i vifte og vinkel

Domicil

ISC-Huset

Et gadehjørne i Esbjerg

Produktionsanlæg

Kruså Mejeri

Mejeri i stor skala

Transportcenter

Logistikcenter Århus

Logistik i metermål

Bolig

Malterigården

Moderne boliger i molesteret malteri

Offentlige kontorer

Odense Kommune

Nyt liv til den tidligere amtsgård i Odense

Kontorhus

Parkeston House

Højt skum på havnen

Uddannelsescenter

Science Center Sorø

Cirkulært science center

Bolig

Ternelunden

Slanke, funklende funkisboliger