Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

:
september 2016
Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet - Campus Vest

Fra flere forskellige adresser rundt om i Aalborg samler Institut for Byggeri og Anlæg nu aktiviteterne på Campus Vest. Jorton A/S har været hovedentreprenør på byggeriet.

Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet - Atriet

Det åbne atrium er bygningens hjerte.

Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet - Forsøgsbassinet

Anlægget, der renser og transporterer vandet til det store forsøgsbassin, er leveret af Fjordblink A/S.

Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet - Facadepartierne

A.E. Stålmontage A/S har leveret og monteret facadepartierne i aluminium.

previous next

Hus til læring

Sider

Byggefakta

Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
Thomas Manns Vej 23
9220 Aalborg Ø
Danmark

Bygherre:
Bygningsstyrelsen for Aalborg Universitet
Totalrådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
Kjaer & Richter A/S
Hovedentreprenør:
Jorton A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Andre aktører:
AE Stålmontage A/S, Novoferm Danmark ApS, Fjordblink A/S
Areal:
9283 kvm.
Byggesum: 
196 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2014 - juni 2016

– I klimahallen er der mulighed for at lave vindsimulering. I funderingshallen kan bygningskomponenter udsættes for forskellige belastninger, og der kan laves funderingsforsøg i den store sandkasse. I vandbehandlingshallen er der et kæmpe bassin til afprøvning og test af alt fra molebyggeri til kajanlæg og kystsikring. Der kan laves bølger, der simulerer Vesterhavet i oprør, og det er muligt at sænke en del af bunden og få et dybhavshul på knap 8 m. En mobil gangbro fører hen over bassinet, som hurtigt kan tømmes for vand, så en truck kan køre ind med murbrokker, sten og alle mulige andre byggematerialer til et forsøg, forklarer Chris Dalgård Jensen.

I stride strømme

I kælderen under vandbassinet finder vi teknikrummet og tankene med sandfiltre til rensning af vand­et. Det er virksomheden Fjordblink A/S, der har leveret vandbehandlingssystemet, der både transporterer og behandler bassinets vand.

– Vi har ikke kemidelen med, for der skal ikke svømme mennesker rundt i instituttets vand. Til gengæld arbejder vi med nogle voldsomme dimensioner, hvor der i princippet skal kunne stå eksempelvis en havvindmølle nede i bassinet. Så vandmængderne er store, men det er vores rør også – ½ m i diameter – og vores tre hovedpumper leverer tilsammen 4.700 kbm vand i timen. Så vi kan virkelig flytte en masse vand i en fart, men det er også nødvendigt. Det nytter jo ikke noget, at forskerne møder ind mandag morgen, og bassinet først er fyldt om torsdagen, siger projektleder Simon Plüger fra Fjordblink.

Der er op imod 1.000 kbm vand i anlægget, når det er i drift. Det er i princippet det samme vand, der bliver renset og genbrugt, men som følge af bl.a. fordampning sker der også en vis udskiftning. En niveaumåler overvåger vandstanden og sørger for automatisk påfyldning.

– Forskerne skal altså ikke selv dreje på haner. Vi har i stedet leveret en pc til kontrolrummet på første sal, hvor man gennem en rude kan følge alt, hvad der sker i bassinet. Pc’en er koblet på internettet og har forbindelse til den styretavle, som vi har monteret i teknikrummet i kælderen. Det betyder, at man fra pc’en kan styre hele anlægget, bl.a. vandmængder, niveau samt rensningen af vandet, der foregår gennem sandfiltre. Det er et system, som også er gængs i offentlige svømmehaller, siger Simon Plüger.

Rationelt byggeri

Men det er ikke kun i projekthallerne i stueetagen, at der skal udføres forsøg. F.eks. er facadelaboratoriet anbragt i en stor boks på bygningens tag, hvor man kan teste vinduer, uden at de bliver påvirket af forstyrrende faktorer. På niveau 3 inde i bygning­en ligger de hvidkitlede laboratorier, hvor der kan udføres kemiske analyser og forsøg med forskellige gasarter. Her og på det underliggende niveau 2 finder vi også undervisningslokaler, grupperum, lærerkontorer og tekøkkener.

Instituttet er opført som et rationelt byggeri, hvor der er tilstræbt størst mulig fleksibilitet i bygningsstrukturen. Det betyder, at det senere er muligt at foretage bygningsændringer uden gennemgribende konstruktive og tekniske ændringer.

Tre trappetårne udgør den stabiliserende kerne i bygningen. De er opført i rå beton, men arkitekten har også ladet bearbejdede materialer som paneler og glaspartier indgå i materialevalget. Det gælder bl.a. på bygningens facade, hvor løsningen er leveret af A.E. Stålmontage A/S.

Langtidsholdbar facade

Virksomheden har leveret 3.500 kvm facade og 600 kvm loft i aluminium til institutbygningen. Det er en langtidsholdbar løsning, lover den.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 4

Skole

Aabybro Skole

Skole med levende tagkonstruktion

Ungdomsbolig

Aurora

Ungdomsboliger i siloens tegn

Ungdomsbolig

Cortex Park

Cool og rå boliger for unge

Uddannelsescenter

DTU Biosustain, bygning 220

Forskudte planer til forskning

Uddannelsescenter

DTU, bygning 303A

Auditorier i totalmodernisering

Skole

Frederiksbjerg Skole

Skole som terrasseret monolit

Bolig

Frikvarteret

Landsby all inclusive

Hotel og konference

Hotel Fårup

Hotel i forklædning

Bolig

Langkærparken

Trætte boligblokke i Tilst fik nyt liv

Kontorhus

MultiFlex Office

Fremtiden er fleksibel

Kontorhus

Plaza II og III, Pandora

Havnens smykkeskrin

Offentlige kontorer

Retten i Aarhus

Historisk retsbygning respektfuldt renoveret

Offentlige kontorer

Retten i Svendborg

Retten er sat med havkig

Ungdomsbolig

Slagtehusene, 1. etape

Ungdomsboliger i historiske slagtehuse

Sport

Ørestad Skøjtehal

Funktionelt sportspalads