Campus Tønder

:
december 2015
Campus Tønder - Facade

Facaden får liv i skikkelse af en række kulørte glasruder samt en række lodrette sollameller i varieret mønster.

Campus Tønder - Igloer

Farvestrålende lydisolerede igloer skaber rum for fordybelse – og kontrast til de hvide og grå rammer.

Campus Tønder - Gårdmiljø

Der er skabt et grønt gårdmiljø med beplantning og sten­belæg­ninger. Belægningsentreprisen er sammen med diverse beton-, jord- og kloakarbejde udført af Chr. Johannsen A/S, Rødekro.

Campus Tønder - Trappe

Torvet i den nye VUC-bygning er et dobbelthøjt lokale med ovenlys. Rummet domineres af en kombineret gå- og siddetrappe, beklædt med olierede højkantsparketgulve fra Hørning Parket. Alle træ-, tæppe- og linoleumsbelægninger er leveret og monteret af Garant Bredebro Gulvbelægning ApS.

Campus Tønder - Glaselementer

Luft, lys og transparens er højt prioriteret i Campus Tønder, hvor glaselementer sikrer fornemmelsen af sammenhæng.

previous next

Tre i én

Sider

Byggefakta

Campus Tønder
Martin Hammerichsvej 2
6270 Tønder
Danmark

Bygherre:
VUC Syd, EUC Syd, TOHA
Bygherrerådgiver:
Arne Elkjær A/S
Arkitekt:
Zeni arkitekter A/S
Totalentreprenør:
5E Byg A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
5750 kvm.
Byggesum: 
68 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2014 - juni 2015

– Der er lagt godt 3.000 kvm antracitgrå tæppefliser fra Ege Tæpper i fællesarealerne. De er med til at skabe en hyggelig atmosfære, samtidig med at de påvirker akustikken på en gunstig måde, fortæller Per Andersen fra Garant Bredebro Gulvbelægning, der også har leveret og monteret koksgrå Piano-linoleum fra Forbo til diverse gangarealer samt gul linoleum til udvalgte klasseværelser. Dertil kommer en leverance af fuldlimet, olieret højkantsparket til trapper og kantinegulv. Højkantsparket, der består af små massive stave, vendt på højkant og sat sammen i moduler, er en meget robust belægning velegnet til lokaler med stor belastning.

– I alle tilfælde er der lagt vægt på slidstyrke og vedligehold, forklarer Per Andersen, der har løst den store opgave inden for en stram tidsplan.

Indeklima og energi

På Campus Tønder har man en holdning til miljø og energi, og det har derfor været helt naturligt at prioritere netop disse emner i byggeriet. Målet er på sigt at arbejde i energineutrale rammer. Det har blandt andet udmøntet sig i et solcelleanlæg på taget af den nye fælles kantine. Ud over fokus på energiforbrug har det også været en målsætning at skabe et sundt indeklima.

– Der er lagt vægt på at skabe de bedst tænkelige rammer for uddannelsesmiljøet med et sundt indeklima, understreger Jørn Bossen fra 5E Byg, der har været hovedentreprenør på byggeriet.

– Et godt indeklima består af mange parametre: temperatur, træk, lugt, lyd og lys, og vi har trukket på al vores erfaring og sammentænkt løsninger på alle disse områder med en vision om det lavest mulige energiforbrug, fortsætter Jørn Bossen, der blandt andet kan fortælle, at hele bygningen er disponeret med lydregulerende lofter, suppleret med akustikfelter på vægge for at sikre optimale lydforhold.

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt

TOHA, der i princippet ligger, hvor den hele tiden har ligget, er både blevet udvidet og optimeret. Udvidelsen udgøres af en ny første sal ovenpå den længe, der støder op til VUC. Bygningen er indrettet med nye klasseværelser og områder for gruppearbejde. Selv om der stadig lægges vægt på traditionel klasseundervisning, er der, ligesom i VUC, lagt vægt på at skabe et så åbent miljø som muligt. Derfor er store dele af skillevæggene ud mod den brede opholdsgang udført som glaspartier – et greb, der også skaber indkig til det administrative personale i underetagen.

Behovet for en ny trappe op til den nye første sal er udnyttet til at etablere en bred opholdstrappe i forbindelse med et stort, organisk formet hul i dækket, der sikrer en stærk visuel forbindelse mellem den eksisterende skole og tilbygningen, understreger Torben Engsig Svan Sørensen.

Fra TOHA er der via glaspartier visuel forbindelse ud til et grønt gårdmiljø, som også er tilgængeligt fra VUC-bygningen. TOHA er også forbundet til Mind Factory by Ecco – et center til styrkelse af de unges kreativitet og innovation – og en gave, som blev givet til uddannelsesinstitutionerne fra Ecco Sko i anledning af virksomhedens 50-årsjubilæum i 2013. Innovationshuset, der er en selvejende institution, benyttes også af det lokale erhvervsliv. Mind Factory er ligeledes tegnet af Zeni arkitekter.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 6

Uddannelsescenter

Aarhus Social- og Sundhedsskole

Klassiske tagformer med stor rumlig variation

Bolig

Alberts Have

Traditionelle rækkehuse i utraditionel udformning

Domicil

Alfa Laval

Stringens i hvid beton

Sport

Arena Næstved

Moderne mødested for kulturoplevelse

Kontorhus

Copenhagen Towers II

Frokost i det grønne

Kulturcenter

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten – nyt liv i fredet bygning

Domicil

Microsoft-domicil

Et hus til en ny tids arbejde

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Fjordstjernen

Seniorboliger i harmoni med naturen

Bolig

Sluseholmen, Karré O

Med vandet som nabo

Transportcenter

Trafiktårnet Vest

Trafiktårn med runde former

Bolig

Urtehaven

Amager light

Bolig

Valby Maskinfabrik, P1 og P2-hallerne

Industriel arkitektur med nye formål