Royal Arena

:
marts 2017
Royal Arena - Byggeriet

Royal Arena i Ørestad er projekteret af 3XN Arkitekter og opført i fagentrepriser til en samlet værdi af 1,4 mia. kr.! Det enorme hus ligger midt i Ørestaden med naboerne tæt på,

Royal Arena - Søjledragerdæk

C.C. Contractor A/S havde opgaven som fagentreprenør på råhuset. Konstruktionsmæssigt er det en kendt typologi: Søjledragerdæk. Søjlerne har betragtelige dimensioner op til 800 mm.

Royal Arena - Hovedtrappen

Hovedtrappen er af in situ-støbt beton og er en del af belægningsentreprisen udført af C. Holbøll & Sønner A/S.

Royal Arena - Publikumsområderne

I publikumsområderne uden for arenascenen kommunikeres på skærme, der også er menutavler for restauranternes udleveringsdiske. Audio-Visuelt Centrum A/S har monteret 364 skærme.

Royal Arena - Farvesætningen

Der er lagt mange kræfter i f.eks. farvesætning og belysning. Malerselskabet SBM har her været på arbejde i Restaurant Silver. Lampen er pendlen Aim fra Flos af Erwan og Ronan Bouroullec.

Royal Arena - Brandsikring

ABA Teknik står for den komplekse brandsikring af det store hus med afsæt i et såkaldt aspirationsanlæg. Det hele overvåges fra to skærme, som er særligt udviklede til Royal Arena. Foto: ABA Teknik.

Royal Arena - Parkeringen

Parkering ved Royal Arena foregår aktuelt bl.a. på nabogrunden i Ørestaden. Men intentionen er, at bilerne på sigt skal ind i områdets p-huse. Asfalten er udført af C. Holbøll & Sønner A/S.

Royal Arena - Hallen

Royal Arena har plads til 10.000 siddende gæster; 15.000 inkl. alle pladser. Hallens tørre akustik vidner om, at formålet først er musik og teater, først derefter sport som håndbold, atletik eller svømning. Gulvet kan sænkes og omdannes til et bassin! Bygningsdesignet er af 3XN Arkitekter A/S. Foto: Adam Mørk.

Royal Arena - Komforten

Arenaens stole er udført med ekstra komfort og er placeret på tre etager med særligt hensyn til både akustik og belysning. Foto: Adam Mørk.

Royal Arena - Indretningen

Flos har leveret et program af designarmaturer, hvoraf et er specialudviklet til Royal Arena af Signal Arkitekter, der stod for indretning af bl.a. Royal Bar. Til udvalgte restauranter og til VIP-suiterne har Egetæpper leveret den tekstile flise Knit i formatet 48 x 48 cm og med Ecotrust-bagside. Fiberen er en slidstærk og holdbar polyamid – 100 pct.

Royal Arena - Toiletterne

Indretning af toiletter er ofte lavt prioriteret. Men ikke i Royal Arena, hvor et samarbejde med Laufen Nordic har fået ret så heldige resultater med urinaler, klosetter og vaske.

Royal Arena - Belysningen

Fagerhult er den ene af to gennemgående belysningsleverandører. Armaturet Notor har stor udbredelse og er her anvendt i lamelloftet over en af trapperne. Foto: Adam Mørk.

previous next

Gallahallen

Sider

Byggefakta

Royal Arena
Hannemanns Allé 18-20
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Arena CPHX P/S
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S
Totalrådgiver:
3XN A/S
Arkitekt:
3XN A/S, Planit-IE, London
Ingeniør:
ME Engineers Ltd., London, Ove Arup og Partners Danmark A/S
Andre aktører:
Audio-Visuelt Centrum A/S, C.C. Contractor A/S, ABA Teknik ApS, Malerselskabet SBM A/S
Areal:
35000 kvm.
Byggesum: 
1.410.000.000 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2013 - januar 2017

Endelig var ABA Teknik også i centrum ved etableringen af Royal Arenas audioløsninger med strategisk placerede højttalere af høj kvalitet, som både kan bruges til brandvarsling og til musik ved events. ABA Teknik arbejdede her i tæt dialog med AV-entreprenøren Pro Partner AV Solutions.

364 monitorer

Under et besøg i arenaen er betydningen af AV-løsningerne åbenbar. Lyden er i sig selv et af de største indsatsområder i byggeriet med en beundringsværdig akustisk dæmpning, der er en styrke for alle events med musik og tale; dertil kommer en opmarch af tv-monitorer, der næppe har sin lige: 364 af slagsen fortæller løbende husets gæster om både løbende og kommende arrangementer i arenaen, leverer reklameindslag og kan – også i sikkerhedssammenhæng – anvendes til omgående meddelelser til publikum. Audio-Visuelt Centrum A/S, AVC, leverede varierende typer af beslag til skærmene, beslag med flere justeringsoptioner. AVC understreger, at der er tale om en verdenspremiere i denne skala for de to beslagstyper Chief Fusion™ LWM2U og LWM3U. Beslaget tillader perfekt dybdejustering og får hurtigt skærmen i balance på begge akser. Vigtigt er det også, at Chief-beslaget giver nem adgang til skærmens bagside for service. Monteringsarbejdet i dagene op til julen 2016 bød på en række udford­ringer, fordi det var arenaens myldretid for færdiggørelsen med store krav til alle udførende for at finde rytme og plads.

– En stor tilfredshed, at det lykkedes, hedder det i en udtalelse fra Audio-Visuelt Centrum A/S.

Farvesætning

Skærmene kan jo også ses som et betydeligt bidrag til at sikre det homogene design i arenabygning­en i bestræbelserne på at tilbyde sin gæster en æstetisk og eksklusiv arkitektonisk oplevelse uden kakofonien af salgsbudskaber for is, pølser og pizza.

Det er i samme detaljeret designede programmer, vi finder farvesætningen og indslagene fra ikke mindst de ordførende belysningsleverandører, Flos og Fagerhult, men også Egetæppers lune bidrag og – til overflod – endog leverandøren af vvs-sanitet, den tyske keramikproducent Laufen.
Farvekortet er spændt ud mellem facadefinnernes lyse accoya som en løftet hilsen til det høje nord, og interiørets farvepalet af baggrundens bløde og diffuse gråtoner, tilsat skarpere sorte og antracitgrå toner, afsluttet med signalfarver til wayfinding i publikumsarealer. Det er Malerselskabet SBM A/S, der her har haft den omfattende opgave, og som i spidsbelastningen havde op til 15 mand i arbejde med at afslutte den store sag.

Pigmentmaling

Malerne overtog overflader med rå beton og andre med fibergips for at udføre spartling og priming før filt eller maling.

I 18 VIP-suiter er de malede overflader særlige; efter arkitekternes ønske er her tilstræbt den dybes­te og mest matte overflade på de antracit­grå vægge. Den opgave er løst med en specialmaling efter original engelsk opskrift, udviklet af producenten Farrow & Ball, som Malerselskabet SBM her prøvede kræfter med. Den giver en lækker, men sart overflade med stor dybde, bl.a. præg­et af det høje niveau af pigment, som Farrow & Ball bruger i sine maling­er. Producenten har produceret maling siden 1946 med et kompromisløst fokus på kvalitet.

– Det er et dyrere produkt, men også et flottere resultat, vurderer Malerselskabet SBM.

I alt kom farvekortet op på over 20 forskellige i en opgave, der dækkede samtlige niveauer i bygningen, og som for malerne bød på lidt af det hele og med et stort fagligt indhold.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 1

Sport

Club Danmark Hallen

Forladt ruin blev levende sportsmekka

Bolig

Frihavns Tårnet

Betonbegejstring

Domicil

Ingeniørernes Hus

Alt udsolgt i IDA

Ungdomsbolig

Kollegieboliger Sølvgade

Sølvgades ungdomshus

Hospital

Ny Psykiatrisk Afdeling, Vejle Sygehus

Psykiatrisk hospital i klyngehuse

Kontorhus

OfficePark Søborg

Fleksibelt flerbrugerhus med grøn profil

Domicil

Per Aarsleff

Luftigt og landskabeligt landmærke

Sport

Royal Arena

Gallahallen

Bolig

Schades Have

Noget for øjet

Bolig

Strandpromenaden

Moderne punkthuse på promenaden

Bolig

Teglporten, Teglholmen Øst

Kanalbyen, afsnit 2

Kulturcenter

Vadehavscentret

Vadehavscenter med wow-effekt

Ungdomsbolig

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23

Ungdomsboliger med fabriksreference