Royal Arena

:
marts 2017
Royal Arena - Byggeriet

Royal Arena i Ørestad er projekteret af 3XN Arkitekter og opført i fagentrepriser til en samlet værdi af 1,4 mia. kr.! Det enorme hus ligger midt i Ørestaden med naboerne tæt på,

Royal Arena - Søjledragerdæk

C.C. Contractor A/S havde opgaven som fagentreprenør på råhuset. Konstruktionsmæssigt er det en kendt typologi: Søjledragerdæk. Søjlerne har betragtelige dimensioner op til 800 mm.

Royal Arena - Hovedtrappen

Hovedtrappen er af in situ-støbt beton og er en del af belægningsentreprisen udført af C. Holbøll & Sønner A/S.

Royal Arena - Publikumsområderne

I publikumsområderne uden for arenascenen kommunikeres på skærme, der også er menutavler for restauranternes udleveringsdiske. Audio-Visuelt Centrum A/S har monteret 364 skærme.

Royal Arena - Farvesætningen

Der er lagt mange kræfter i f.eks. farvesætning og belysning. Malerselskabet SBM har her været på arbejde i Restaurant Silver. Lampen er pendlen Aim fra Flos af Erwan og Ronan Bouroullec.

Royal Arena - Brandsikring

ABA Teknik står for den komplekse brandsikring af det store hus med afsæt i et såkaldt aspirationsanlæg. Det hele overvåges fra to skærme, som er særligt udviklede til Royal Arena. Foto: ABA Teknik.

Royal Arena - Parkeringen

Parkering ved Royal Arena foregår aktuelt bl.a. på nabogrunden i Ørestaden. Men intentionen er, at bilerne på sigt skal ind i områdets p-huse. Asfalten er udført af C. Holbøll & Sønner A/S.

Royal Arena - Hallen

Royal Arena har plads til 10.000 siddende gæster; 15.000 inkl. alle pladser. Hallens tørre akustik vidner om, at formålet først er musik og teater, først derefter sport som håndbold, atletik eller svømning. Gulvet kan sænkes og omdannes til et bassin! Bygningsdesignet er af 3XN Arkitekter A/S. Foto: Adam Mørk.

Royal Arena - Komforten

Arenaens stole er udført med ekstra komfort og er placeret på tre etager med særligt hensyn til både akustik og belysning. Foto: Adam Mørk.

Royal Arena - Indretningen

Flos har leveret et program af designarmaturer, hvoraf et er specialudviklet til Royal Arena af Signal Arkitekter, der stod for indretning af bl.a. Royal Bar. Til udvalgte restauranter og til VIP-suiterne har Egetæpper leveret den tekstile flise Knit i formatet 48 x 48 cm og med Ecotrust-bagside. Fiberen er en slidstærk og holdbar polyamid – 100 pct.

Royal Arena - Toiletterne

Indretning af toiletter er ofte lavt prioriteret. Men ikke i Royal Arena, hvor et samarbejde med Laufen Nordic har fået ret så heldige resultater med urinaler, klosetter og vaske.

Royal Arena - Belysningen

Fagerhult er den ene af to gennemgående belysningsleverandører. Armaturet Notor har stor udbredelse og er her anvendt i lamelloftet over en af trapperne. Foto: Adam Mørk.

previous next

Gallahallen

Sider

Byggefakta

Royal Arena
Hannemanns Allé 18-20
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Arena CPHX P/S
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S
Totalrådgiver:
3XN A/S
Arkitekt:
3XN A/S, Planit-IE, London
Ingeniør:
ME Engineers Ltd., London, Ove Arup og Partners Danmark A/S
Andre aktører:
Audio-Visuelt Centrum A/S, C.C. Contractor A/S, ABA Teknik ApS, Malerselskabet SBM A/S
Areal:
35000 kvm.
Byggesum: 
1.410.000.000 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2013 - januar 2017

Belægninger

Måden, hvorpå Royal Arena tilpasser sig naboer og omgivelser, baserer sig også på et begavet design af de arealer, der er bygningens nærmeste omgivelser. En af fagentreprenørerne er C. Holbøll og Sønner A/S, der havde ansvaret for anlægget af pladsarealerne med deres opbygning og belægninger. C. Holbøll leverede omkring 800 m ledningsarbejder og satte 34 brønde til afvanding af arealet. Arealerne indeholder 280 kvm bundplade og 400 kvm væg med form som et stort L. Derefter har C. Holbøl & Sønner støbt 1.900 kvm betondæk med 975 m indstøbte egetræssveller. Endelig omfattede støbearbejdet også hovedtrappen med 300 m vandrende. Det blev også C. Holbøll, der kom til at stå for arenaens terrasse med egetræsplanker, opbygget på 135 lb.m strøer. Terrassen er anlagt på en stålkonstruktion med HE140A- og HE180A-stålprofiler. Endelig havde C. Holbøll også betonplinte og betonbænke med egetræsplanker på toppen, som en del af sin entreprise, sammen med de op til 5 m høje fyrretræer.

Sammenlagt har den indsats tilført udemiljøet kvaliteter, som både inviterer til ophold og aktiviteter og belønner de nærmeste naboer, så de udvikler varmere følelser over for den store nabo.

Aspiration

Størrelse er kun den ene side af sagen; anvendelsen er den anden, som immervæk betyder, at trafikken omkring denne bygning til tider bliver mere myldrende, end de fleste lige forestiller sig. For arenaens succes afhænger således især af, at infrastruktur og sikkerhed er i top med henblik på at få gæsterne ud, ind og rundt i bygningen både hensigtsmæssigt og sikkert. Til det sidste hører effektive metoder til at formidle kommunikation og tage ansvar for forholdsregler, når det uventede sker.

Her har den unge specialist inden for ABA, ABA Teknik ApS, haft den uden sidestykke største opgave i sin levetid, nemlig at etablere Royal Arenas sikkerhedssystemer med hensyn til brand: Et aspirationsanlæg. Formålet med det er at sikre den hurtigste og sikreste melding om brandrisici – uden, at en finmasket sikkerhed udvikler fejlalarmer.

En elektrisk brand er i gennemsnit seks timer om at udvikle sig fra at være en svag overbelastning til et inferno af røg og ild. Et aspirationssystem fanger den spirende brandårsag inden for de første 5 min., hvorfor det er muligt at træffe de nødvendige forholdsregler på allertidligste stadium.

Brandmandstavler

Til forskel fra traditionelle punktdetektorer, som typisk reagerer på et højt røgniveau, er et aspirationsanlæg en tryggere løsning, fordi det alarmerer meget tidligt i situationer, som kunne medføre problemer og skader som følge af høje temperaturer og brandslukning, forklarer ABA Tekniks direktør og partner Michael Gadegaard. Et aspirationsanlæg er ofte 1.000 gange mere følsomt end et konventionelt system, men uden de falske og blinde alarmer.

Helt særlige forhold gør sig gæld­ende i arenaen, fordi her tilmed skal tages højde for “planlagt røgudvikling” fra f.eks. forestillinger med scenerøg eller fyrværkeri. Det har krævet en specialiseret rådgivning fra ABA Teknik i samarbejde med Københavns Brandvæsen, der også har været central i udviklingen af helt nye, skærmbaserede brandmandstavler. Tavlerne giver i tilfælde af brand det fulde overblik og alle informationer til en optimeret og omgående indsats.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 1

Sport

Club Danmark Hallen

Forladt ruin blev levende sportsmekka

Bolig

Frihavns Tårnet

Betonbegejstring

Domicil

Ingeniørernes Hus

Alt udsolgt i IDA

Ungdomsbolig

Kollegieboliger Sølvgade

Sølvgades ungdomshus

Hospital

Ny Psykiatrisk Afdeling, Vejle Sygehus

Psykiatrisk hospital i klyngehuse

Kontorhus

OfficePark Søborg

Fleksibelt flerbrugerhus med grøn profil

Domicil

Per Aarsleff

Luftigt og landskabeligt landmærke

Sport

Royal Arena

Gallahallen

Bolig

Schades Have

Noget for øjet

Bolig

Strandpromenaden

Moderne punkthuse på promenaden

Bolig

Teglporten, Teglholmen Øst

Kanalbyen, afsnit 2

Kulturcenter

Vadehavscentret

Vadehavscenter med wow-effekt

Ungdomsbolig

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23

Ungdomsboliger med fabriksreference