Rødovre Skøjte Arena

:
marts 2010

Ved at bygge tennishallen oven på skøjtebanen har Rødovre Kommune sparet en byggegrund.

Skøjtebanen har amerikanerstørrelse og skal primært bruges til ungdomsafdelingens træning. Under loftet hænger hvide indblæsningsposer, som blæser tør luft ind og modvirker kondens.

Tre nye tennisbaner. Væggene er bevidst malet mørke, så spillerne lettere kan se tennisboldene. Belysningen i tennishallen er på 500 lux og godkendt til divisionskampe. Lamperne blænder ikke, da de er skråtstillede.

På balkonen er et klubrum til spillerne med tekøkken, møbler og en bookingmaskine.

previous next

Sportshal i to etager

Sider

Byggefakta


Rødovre Parkvej 425
2610 Rødovre
Danmark

Bygherre:
Rødovre Kommune
Bygherrerådgiver:
Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S
Arkitekt:
ONV Arkitekter
Totalentreprenør:
EK Entreprise A/S
Ingeniør:
Sixhøj Rådgivende Ingeniører
Areal:
4400 kvm.
Byggesum: 
35 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2008 - oktober 2009

Tre nye tennisbaner

Huset fungerer som to selvstændige bygninger i én, da de enkelte haller har egen indgang og egne flugtveje.
På første sal er der tre indendørs tennisbaner. Hallen er udført med stålspær og ståltrapezplader på både tag og på de indvendige og udvendige facader. Loft og vægge er malet mørkegrå, så der er ikke noget, der kan distrahere spillerne under kampene, og man kan tydeligt se tennisbolden mod de mørke vægge.
I den ene gavl er der etableret omklædningsrum og et handicap­toilet med tilhørende teknikrum og en balkon med klubrum, hvorfra man ser ned over banerne. Klubrummet er udstyret med stole og borde, et tekøkken og en bookingmaskine, hvor spillerne selv kan booke nye træningstider. Denne hal kan også rumme op til 150 personer.

En femtrinsproces

Gulvet i hallen er grønt og har en lidt ru overflade, som bremser boldene en smule, så de ikke bevæger sig så hurtigt. Dette kan for eksempel være en fordel, hvis man har nået pensionsalderen og benene ikke flytter sig så hurtigt mere.

Selve tilblivelsen af gulvet har været en lang og kompliceret femtrinsproces, som har givet et fantastisk gulv at spille på. Nederst er udlagt et betonhuldæk, hvis overflade er afrettet med tyndpuds. Derefter et lag isolering. Oven på isoleringen er der en fugtmembran, og oven på den er der to lag 16 mm spånplader bundet sammen af fer og not.

Til sidst er der lagt en sort gummidug, som er malet grøn, hvorpå tennisbanerne er opstreget med hvidt. Jesper Friberg fra EK Entreprise A/S fortæller, at det tog en hel måned at lægge gulvet.

Han fortæller også, at teknik­rummet i tennishallen forsyner begge haller og giver ventilation til omklædning i både skøjte- og tennishal plus affugtning af luften i ishockeyhallen.

Trapperne i tennis- og skøjte­hallen er alle produceret og leveret af Røjle Trapper A/S på Langeland. Ifølge Jan Jæger har firmaet leveret seks specialfremstillede ligeløbstrapper, tre udvendige og tre indvendige. Trapperne er alle i varmgalvaniseret stål og bygget i UNP-profiler. Gelænderet er af fladstål. Røjle Trapper A/S har ikke så mange standardvarer, men er gode til at levere specialfremstillede løsninger.

På bygningens udvendige facade er der monteret kraftigt lysegrå profilerede trapezplader. Tennishallen danner et udhæng, som bæres af skråtstillede søjler. For at bevare størst mulig frihøjde er belysning under udhæng undersænket i loftet.

Belysning og installationer

Det er Aut. El-installatør Torben Fogh ApS, som har stået for belysning i de to haller. I skøjtehallen er opsat 48 Fagerhult-armaturer 4 × 80 watt. Lyset ved tennisbanerne var en stor opgave med en speciel belysning, 84 armaturer er på 4 × 80 watt. Der er 500 lux på banerne, og armaturerne er skråtstillede og opsat langs siderne af banerne, så de hverken blænder spillerne eller bliver skudt i stykker af vildfarne tennisbolde. Firmaet har forestået og etableret en ny eltavle, brandalarmeringsanlæg og installeret tyverialarmer. Desuden har de leveret to lydanlæg, et til hver hal.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 1

Uddannelsescenter

AMU Center Fyn

AMU Center med egen køreskole

Forskningscenter

Cobis

Troldmandens værksted

Distributionscenter

Dansk Supermarked

Lager og landskab i storskala

Kontorhus

Den Nye Tobaksfabrik

Tobaksfabrikken gløder påny

Kontorhus

Fairway House

Finale i Golfparken

Plejecenter og genoptræning

Hejmdal - Kræftpatienternes Hus

Storsindet og komplekst værk af Gehry

Plejecenter og genoptræning

Hospicegården Filadelfia

Det sidste hjem med hjerte og omhu

Domicil

Jysk

Udvidelse på Jysk

Bolig

Lyngby Søpark

Naturvenlige og kontrastrige boligblokke

Kontorhus

Odense Nye Silopakhus

Kontorer i historisk pakhus

Domicil

Prent Thermoforming

Solid uden at være bastant

Kontorhus

Punkthusene

Rum for viderekomne

Hospital

Regionshospitalet Holstebro

Renovering omkring et flygel

Kontorhus

Ring 3 OfficePark

Nye perler på motorringen

Sport

Rødovre Skøjte Arena

Sportshal i to etager

Offentlige kontorer

Skattecenter Haderslev

Skatten i moderne version

Bolig og kontor

Søhuset

Urban facadearkitektur i Silkeborg

Bilhus

Terminalen København

Tysk præcision – dansk elegance

Bolig

Udsigten

Vifteform med udsigt

Ungdomsbolig

Via University College

Rationelle ungdomsboliger i fin gårdstruktur

Shoppingcenter

Waves

Waves – nyt liv til Hundige Storcenter

Domicil

Wrist Group

L-formet domicil i elegant beton